Menu

Referat af bestyrelsesmøde 19. november 2024

image
07. december 2024 kl. 11:47

SIF bestyrelsesmøde den 19. november 2024

 

Tilskud til arrangementer i SIF udvalg

Bestyrelsen har besluttet, at der ikke gives tilskud eller fuld betaling af de forskellige udvalgs arrangementer og andre sammenkomster. Der afholdes træner-/lederfest, hvor der betales for mad. De to ansatte får betalt deres julefrokost af klubben.

 

Gadefodbold i forbindelse med Havnebyfesten

SIF har fået en henvendelse, om der kunne være interesse i at SIF forestår afholdelse af en gade-fodboldturnering i forbindelse med Havnebyfesten. Initiativet er rigtig godt og Mike Winther tager den videre dialog i forhold til at afklare udeståender. Punktet drøftes efterfølgende i bestyrelsen igen.

 

Budget 2025

Bestyrelsen havde en gennemgang og en indledende drøftelse i forbindelse med budget 2025. Budgettet blev gennemgået af Mike Winther, hvor der er lagt mange kræfter i at lave en mere gennemskuelig struktur for de væsentlige områder. Det er ligeledes vigtigt at Budget 2025 forberedes, således der anvendes mindre tid på opfølgning på økonomien.

 

Players First undersøgelse

Bestyrelsen drøftede, hvorvidt der skal gennemføres en ny Players First undersøgelse for at få input fra medlemmerne. Mike Winther tager en runde med undersøgelsen fra sidste år, og efterfølgende drøftes det i bestyrelsen, hvorvidt en ny undersøgelse sættes i gang.

 

Bestyrelses strategimøde 2025

Bestyrelsen drøftede emner og deltagere til en eventuel strategidag i 2025.

 

Generalforsamling 2025

Der afholdes SIF generalforsamling den 12. marts kl. 18:30 i klubhuset. Der udsendes dagsorden 14 dage før mødet.

 

Nyt Livs- og læringsmiljø

Mike Winther har deltaget i møde med Rebild Kommune vedr. Nyt Livs- og læringsmiljø. Der har været dialog omkring, hvordan der kan laves fælles initiativer omkring SIF, som flere foreninger kan få glæde af. Der er mange andre fritidsaktiviteter, der har sin ugentlige gang i klubbens lokaler ud over fodbolden. Med en helhedsorienteret plan med flere involverede vil det ligeledes være mere fordelagtigt at søge fondsmidler.

Bestyrelsesmøder vi 2025

onsdag den 15. januar 2025 kl. 18:30

onsdag den 12. februar 2025 kl. 18:30

onsdag den 12. marts 2025 kl. 18:30 (generalforsamling)

onsdag den 9. april 2025 kl. 18:30

onsdag den 7. maj 2025 kl. 18:30

onsdag den 4. juni 2025 kl. 18:30

 

Referent

/Gitte Hartung

Luk