Menu

Referat af bestyrelsesmøde d. 3. august

image Den nye bestyrelse har været samlet for første gang
RG
06. august 2020 kl. 12:18
Den nye bestyrelse har haft første ordinære møde i mandags d. 3. august. Referatet kan ses her.

Bestyrelsesmøde, mandag, den 3. august kl. 19.00
Klubhuset

Referat:

1. Præsentation af bestyrelsesmedlemmer
Alle medlemmer blev præsenteret

2. Introduktion til bestyrelsesarbejde i Støvring IF
Vigtigt fokuspunkt er frivillighed og medlemmernes indbyrdes samhørighed.

Frivillighed:
- Opgaver bliver lagt ud til enkelte årgange, hvor bestyrelsen og koordinator i fællesskab finder frivillige.
- Obligatorisk at hjælpe til på hver årgang. Synliggøre værdien af det frivillige arbejde som tillader, at vi holder kontingentet nede.

Samhørighed:
- Alle medlemmer og frivillige skal føle et ansvar for at skabe den gode kultur i Støvring

Vi arbejder med strukturen resten af efteråret, med hjælp fra DGIs lokale og nationale foreningsudviklingskonsulenter.

3. Opdatering på udvalgsarbejde
Bestyrelsen nedsætter en række udvalg, som koordinerer de frivillige kræfter i SIF Fodbold. Der udpeges en repræsentant, som leder disse udvalg. Disse udvalg blev drøftet og inkluderer:

• Tøjudvalg (Brian)
Møde i august med opgavefordeling og tøjbestilling. Der ønskes oversigt over årgangssponsorater leveret til sponsorudvalg. Tøjudvalg og kasserer sætter møde op med Select-Technica, ang. fremtidig kontrakt. Der ønskes link fra forside på hjemmesiden til tøjbestilling og tøjpakker. Søren undersøger med Trine.

• Sponsorudvalg (Martin)
Næste møde 19. August.

Nye projekter:
Byplakat / Spillerplakat som ny koncept
Fokus på bandereklamer til det nye rækværk
Mulighed for sponsortavle ved indgang til klubhuset. Martin undersøger.
Martin undersøger muligheder for artikel i lokalavisen som en nyhed
”Sponsorlinjen” – tip en sponsor

• Driftsudvalg (udvalget nedlægges, og punktet inddrages på BM hver 3. Gang, sammen med klubbens ansatte.
Første gang start oktober.
Retningslinjer for COVID-19 blev diskuteret. Vi prioriterer hygiejnen i klubhuset højt efter genåbningen. Hvis COVID-19 retningslinjerne opretholdes, skal normering og drift tilpasses, hvilket medfører ekstra udgifter. Dette vendes i så fald med Rebild Kommune.
Håndsprit sættes op/synliggøres ved hver indgang.

• Aktivitetsudvalg (Rasmus og Katrine i fællesskab)
Rasmus og Katrine holder møde inden næste bestyrelsesmøde med John omkring gode erfaringer fra tidligere koncept.
Der skal etableres årshjul og frivillighedsliste over de enkelte aktiviteter. Søren snakker med DGI omkring workshop med gode eksempler på frivillighed – se pkt. 2.

• Økonomi (Mads)
DGIs Corona-pulje har delvist refunderet SIF for tabte indtægter i forbindelse med CORONA, godt 60.000 kr. Opdateret budgetopfølgning følger efter Q3 2020.

• Adhoc
o Skurudvalg (Lars)
Skurudvalgsmøde omkring byggeri af skur – afventer endelige tegninger. Forventes uge 33, hvorefter Lars indkalder til byggemøde med deltagelse af Kim Buus, Kim Lyngberg, Brian Schmidt og Lars Ovesen. Fondsansøgning afventer dette møde. Endelig beslutningsoplæg, inkl. økonomi på bestyrelsesmøde i oktober.

4. Opfølgning på diverse projekter/”to-do”
a. Rækværk (Schmidt)
Beslag fundet og opsætning opstartes i uge 32. Brian og Martin indkalder arbejdsgruppe.

5. Kommunikation, herunder video
Muligheden for en video og indhold til Facebook blev vendt. Gissel laver manus, i samarbejde med Søren

6. Eventuelt
”Hall of Fame” forslag
Forslaget blev drøftet og forskellige muligheder blev taget. Lars O tager fat i ophavsmanden til forslaget omkring ideen og den videre proces omkring tavle, indstilling mv.

Træner-/lederfest – der søges efter nye ansvarlige for denne. Brian undersøger mulige emner til næste bestyrelsesmøde. Festen bliver formodentlig d. 31. oktober 2020, så bloker allerede dato i kalenderen.

Henvendelse fra trænere omkring tøjpakke til trænere – der henvises til hjemmesiden (sponsorer -> tøj -> tøjpakker)

 

 

Luk