Menu

En ret så definerende kamp for JS

image JS-mandskabet fik senest 0-0 hjemme mod Aalborg Freja. Lørdag 17/9 gælder det DS-nedrykkerne fra Skjold Sæby på udebane i 7. spillerunde. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
15. september 2017 kl. 14:31
Førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien, møder Skjold Sæby på udebane lørdag 16/9 kl 13.30 i et opgør, som SIF-assistenttræner Rasmus Hasselriis betegner som ret så definerende for SIF-holdets kampe i anden halvdel af efterårets kampe i puljen, hvor Top 4 sikrer sig en plads i forårets Jyllandsserie 1 - læs mere her...

Lørdagens udekamp mod Skjold Sæby er JS-mandskabets sidste i første halvdel af efterårets 14 kampe, og en SIF-sejr vil lune gevaldigt i bestræbelserne på at slutte i Top 4, hvilket i den sidste ende udløser billetter til forårets Jyllandsserie 1.

- Udekampen mod Skjold Sæy i 7. spillerunde kan blive ret så definerende for, om vi skal slås med om en plads i Top 4 eller spille om placeringerne 5-6-7 i anden halvdel af efterårets kampe, siger Rasmus Hasselriis, assistenttræner for JS-mandskabet.
- Skjold Sæby har 11 point inden kampen, mens både Gug og SIF har 9 point. Gug står til en sejr over Brønderslev IF og kommer sandsynligvis på 12 point efter den her spillerunde. Vi kan selv komme på 12 point, men med et nederlag kommer vi fem point efter Skjold Sæby og tre point efter Gug. Vi slutter efteråret af med kampe mod Nørresundby FB, Aalborg Freja og Skjold Sæby, så de kommende fem kampe vejer meget tungt på vægtskålen for os, understreger Rasmus Hasselriis.

Han udgør selv den eneste ændring i SIF-truppen i forhold til 0-0-hjemmekampen mod Aalborg Freja. Rasmus Hasselriis, der er blevet en forstrækning i det ene lår kvit, erstatter U 19-spilleren Casper Henriksen i bruttotruppen, der således ud til udekampen mod Skjold Sæby med kickoff kl. 13.30.

SIF-truppen, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Andreas Tarp, Lasse Bang Pilgaard, Lars-Bo Hansen, Nicolaj H. Hvilsom, Christoffer Olesen, Alexander Thorup, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Thomas Nielsen, Nicklas Aagaard, Zacharias Krunderup, Mads Harbo, Kasper Bøgh og Rasmus Hasselriis.

Top 4 i efterårets JS-puljer kommer med i forårets Jyllandsserie 1, hvor der skal spilles om oprykning til Danmarksserien. Nr 5-6 samt de to bedste 7'ere kommer med i Jyllandsserien 2, mens de to dårligste 7'ere samt 8'erne rykker ned i forårets Serie 1.

Den aktuelle stilling i JS-puljen:

  1. Nørresundby FB 6 kampe - 16 point
  2. Aalborg Freja 5 kampe - 11 point
  3. Skjold Sæby 6 kampe - 11 point
  4. Gug Boldklub 6 kampe - 9 point
  5. Støvring IF 6 kampe - 9 point
  6. Hjørring IF 6 kampe - 3 point
  7. Brønderslev IF 6 kampe - 2 point
  8. Løgstør IF 5 kampe - 1 point

Weekendens kampe i JS-puljen:
Lørdag 16/9:
13.30: Skjold Sæby - Støvring IF
14.00: Brønderslev IF - Gug Boldklub
16.00: Aalborg Freja - Nørresundby FB
Søndag 17/9:
13.00: Løgstør IF - Hjørring IF

Luk