Fremgang at spore for JS
Det kunne vist kun gå en vej spillemæssigt i forhold til den seneste træningskamp - 1-4-nederlaget mod NUBI fra Serie 2 i sidste weekend. Og det gjorde det da også, da Jyllandsserie-mandskabet - uden en håndfuld potentielle bejlere til startopstillingen - mødte Løgstør IF fra Serie 1 på kunstgræsbanen i Støvring lørdag eftermiddag 18/2.
Efter 0-0 i en første halvleg, som SIF dominerede spillemæssigt, kom der gang i scoringerne i de sidste 45 minutter.
Gæsterne kom på 0-1 i et angreb sat ind 30 sekunder efter, at SIF havde været tæt på at score til 1-0 i den anden ende af banen, men en af indhopperne, Mads Worsøe, fik bragt balance i regnskabet kort efter med en udligning til 1-1.
Hos SIF vogtede Kasper Kæp denne gang målet, og i marken var der blevet plads til U 19-spilleren Mads Borup som indhopper, hvilket han slap ganske fornemt fra. Vanen tro blev der skiftet flittigt ud hos begge hold, idet flere ting skulle prøves af.
Se flere billeder fra kampen på klubbens Facebookside - link her til lige herunder: