Menu

Hævnens time for Serie 3

image Serie 3 slog til efter pausen i lørdagens hjemmekamp mod Løgstør IF, der blev besejret 3-0. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
21. oktober 2018 kl. 20:54
Andetholdet hos herresenior, Serie 3, fik godt og grundigt revancheret et 0-5-nederlag ude mod Løgstør IF, da det lørdag 21/10 gjaldt det omvendte opgør i Støvring. 3-0 til SIF blev slutcifrene efter en stærk indsats af alle mand - læs mere her...

Lørdagens "pletvask" for Serie 3-holdet blev en effektiv én af slagsen.

0-5-dukkerten i Løgstør tidligere på efteråret blev forvandlet til en SIF-sejr på 3-0 efter 0-0 ved pausen, da Løgstør IF gæstede kunstgræsbanen i Støvring lørdag 21/10 om eftermiddagen.

- Mandskabet leverede en fornem indsats, og vi vandt på tre flotte scoringer efter pausen, siger Uffe Agerbo Jensen, SIF-træner.

  • SIF-startopstillingen 4-4-2: Anders Dupont - Ardeshir Ebrahimi, Frederik Pind, Lars-Bo Hansen og Jonas Vraa - Mike Long, Anders Nielsen, Marcus Skovhus pedersen og Jens Janum Riis - Christian Lie Guldager og Niclas Plougmann.
  • Bænken denne gang: Selemani Kikwangazala, Sebastian Meyer Poulsen og Malthe Christiansen.

Første halvleg bød ikke på scoringer. De gange, Løgstør IF bed fra sig, tog Anders Dupont sig af det i SIF-målet, og spillet bølgede pænt frem og tilbage. Hos SIF fik den ene af angriberne, Niclas Plougmann, hjemmeholdets bedste mulighed i de første 45 minutter med en afslutning fra kanten af feltet.

Om de tre scoringer til SIF i anden halvleg kan det siges:

Ved 1-0-scoringen spillede midtbanespilleren Anders Nielsen, efter selv at have erobret bolden højt på banen, Niclas Plougmann fri i dybden.

Ved 2-0-scoringen sendte Niclas Plougmann en diagonalbold over til Jens Janum Riis, der spillede bolden skråt bagud til fremstormende Marcus Skovhus Pedersen - senere måtte Jens Janum Riis desværre udgå p.g.a kvaler med sin lysken. Ind kom Malthe Christiansen.

Ved 3-0-scoringen var det Christian Lie Guldager, der spillede Marcus Skovhus Pedersen fri nede i det ene hjørne af banen. Han sendte bolden på tværs, hvor Selemani Kikwangazala hoppede over bolden, så Niclas Plougmann kunne banke bolden op i det ene målhjørne.

Med cirka 20 minutter igen kom Sebastian Meyer Poulsen i aktion, og alle 14 mand fik pænt med spilletid i kampen.

Med sejren sendte SIF-holdet samtidig definitivt Løgstør IF ud af oprykningskampen, der nu udelukkende står imellem Hornum IF og Aars IK, og netop Hornum IF er SIF-holdets næste modstander på udebane - her kan Hornum IF sikre sig oprykning med det rette resultat.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=277870

- Det bliver en kanonkamp med masser af tilskuere, og vi vil gerne drille Hornum IF så meget, som vi kan, siger Uffe Agerbo Jensen.

Niclas Plougmann, der scorede to mål og havde en fod med i den tredje i lørdagens 3-0-sejr, blev kåret til kampens SIF-spiller med Anders Nielsen og Jonas Vraa som nærmeste rivaler. Stærkt i billedet stod også midtstopperen Lars-Bo Hansen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/den-staar-paa-pletvask-for-serie-3/

 

 

 

Luk