Menu

Optimisme hos ny dametræner

image Damesenior skal spille i Serie 2 i fodboldforåret 2017. I den første testkamp blev det til 0-1 hjemme mod FfI. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
06. marts 2017 kl. 10:20
Damesenior - Serie 2 i foråret 2017 - tabte 0-1 til FfI fra Serie 1 i forårets første testkamp søndag 5/3 på kunstgræsbanen i Støvring, men den nye SIF-dametræner, Jan "Krølle" Nielsen ser fortrøstningfuld frem til forårets kampe - læs mere her...

Jan "Krølle" Nielsen, ny træner for damesenior i SIF Fodbold, var tilfreds med spillet og indstillingen hos spillerne i kølvandet på forårets første testkamp, en kamp på kunstgræsbanen i Støvring søndag 5/4 mod Frederikshavn fI (FfI) fra Serie 1.
Opgøret sluttede godt nok 0-1, men Serie 2-holdet fra SIF Fodbold havde fortjent sejren ifølge Jan "Krølle" Nielsen.

- Vi spillede en god gang fodbold med god tænding og en fin indstilling hos spillerne, og vi havde også målchancer til at komme foran både 1-0 og 2-0, og set over alle 90 minutter prægede vi spillet - men vi fik desværre ikke scoret, siger SIF-træneren.

Lidt over midtvejs i første halvleg blev det 0-1 på det Jan "Krølle" Nielsen betegner som lidt af et kludemål.

- Vi bakkede lidt for meget i den situation, og vi fik ikke sparket lige netop den bold væk i tide. Vi havde en del afbud og skader til kampen mod FfI, så vi havde to U 16-spillere med, Thilde i målet og Majken i forsvaret, og de gjorde det begge glimrende. Samlet ser jeg meget fortrøstningsfuldt frem mod forårets kampe i Serie 2, hvor vi bør kunne gøre en god figur. Lidt flere spillere kontinuerligt til træning ville dog pynte lidt, slutter Jan "Krølle" Nielsen.

 

Luk