Menu

Sejr over BI vil veje tungt for JS

image JS slog senest Løgstør IF 5-1 hjemme i Støvring. Søndag 1/10 kl. 12.00 gælder det endnu en vigtig hjemmekamp mod Brønderslev IF (BI).
Af Jørn Eriksen
30. september 2017 kl. 17:50
Førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien, får besøg af Brønderslev IF (BI) søndag 1/10 med kickoff kl. 12.00, og en SIF-sejr vil veje tungt på vægtskålen i holdets bestræbelser på at nå en slutplacering i Top 4. Tredjeholdet hos herresenior i Serie 4 får besøg af Løgstør IF med kickoff kl. 14.00 i et opgør mellem to hold, der kæmper for overlevelse i rækken - læs mere her...

Rasmus Hasselriis, spillende assistenttræner på SIF-mandskabet i Jyllandsserien, pakker ikke tingene ind, når blikket er rettet mod søndagens hjemmekamp mod Brønderslev IF (BI) med kampstart kl. 12.00.

- Det er kamp, vi SKAL vinde, hvis vi vil slutte i Top 4 og samtidig skabe os et godt udgangspunkt inden en i den sammenhæng måske afgørende udekamp mod Gug Boldklub i næste spillerunde. Hvis vi ikke besejrer BI, er vi måske heller ikke gode nok til Top 4, siger Rasmus Hasselriis.

Der er tre ændringer i SIF-truppen i forhold til den seneste kamp. Nye islæt er Lasse Pilgaard, Kasper Bøgh og Anders Nielsen. Den trio erstatter Nicklas Agaard (afbud p.g.a studietur, red.) og Alexander Thorup samt Mads Dahl.

- Dejligt at have viceanfører Anders Nielsen med i truppen igen efter en langvarig lårskade. Han har fået en halvleg på andetholdet i Serie 3 og trænet godt med i denne uge, og så er Lasse Pilgaard samt Kasper Bøgh, der ikke kunne være med i 5-1-sejren hjemme over Løgstør IF, tilbage i truppen igen, fortsætter Rasmus Hasselriis.

De fire bedste i JS-puljerne sikrer sig adgang til forårets Jyllandsserie 1, hvor der skal spilles om oprykning til Danmarksserien, mens nr. 5-6 samt de to bedste 7'ere kommer med i Jyllandsserien 2 - de to dårligste 7'ere samt de fire 8'ere rykker ned i Serie 1.

SIF-truppen til kampen mod BI, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Christoffer Olesen, Lasse Bang Pilgaard, Lars-Bo Hansen, Rasmus Hasselriis, Kasper Bøgh, Nicolaj H. Hvilsom, Thomas Nielsen, Andreas Tarp, Zacharias Krunderup, Stefan Bang Pilgaard, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Mads Harbo og Anders Nielsen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-tilbage-i-top-4-med-flot-5-1-sejr/

Tredjeholdet hos herresenior, Serie 4, spiller også hjemme denne søndag med kickoff kl. 14.00. Modstanderen er Løgstør IF, som er et af to hold, SIF-mandskabet kan skubbe væk fra den sjetteplads, der kan være en redningsplanke til endnu en sæson i Serie 4.

Serie 4-truppen mod Løgstør IF, spillerne nævnt i vilkårlig rækkefølge: Anders Snitker Jensen, Tobias Carøe Eriksen, Patrick Marquartsen, Stefan Berg, Kasper Møller Moes, Christian Grønhøj, Frederik Lykke, David Guldborg, Simon Kibsgaard, Nikolaj Bøgh, Jimmi Thomsen, Patrick Öster, Mathias Synkesen Rasmussen og Mads Borup Steen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/seks-kampe-igen-til-serie-4-slutspurt/

  

 

 

Luk