Menu

Serie 4 får besøg af Øster Hornum IF

image Tuncay Demirel, cheftræner for Serie 4-mandskabet, skal forsøge at få holdet til at fortsætte takterne fra 5-0-sejren i forårspremieren.
Af Jørn Eriksen
07. april 2017 kl. 10:06
Serie 4-mandskabet får fredag aften 7/4 kl 18.30 besøg af Øster Hornum IF i et lokalopgør allerede i anden spillerunde, og begge mandskaber hentede point i deres respektive forårspremierer - læs mere her...

Det er to målsøgende mandskaber, der brager sammen, når andetholdet hos herresenior, Serie 4, skal op imod Øster Hornum IF i Støvring fredag aften 7/4 med kickoff kl. 18.30 - i hvertfald bedømt udfra de to mandskabers forårspremierer i sidste weekend.
SIF-mandskabet lagde selv ud med en storsejr på 5-0 hjemme over Løgstør IF, mens Øster Hornum IF spillede 3-3 på udebane mod Aalborg Freja 2.

Pænt fremmøde til træning giver kamp om pladserne på SIF-mandskabet, hvor træner Tuncay Demirel har et "positivt problem" med at skulle sætte hold - mange spillere på nogenlunde samme spillemæssige niveau bejler til de 14 pladser i truppen.

Hos Øster Hornum IF er to tidligere ungdomsspillere i SIF Fodbold med på holdkortet. Det gælder Nicolas Fyllgraf, der har spillet sammen med årgang 1999, de nuværende førsteårs-U 19'ere i SIF, samt Michael Jørgensen, der har spillet sammen med årgang 1997 - sidstnævnte er også tidligere Aars IK-spiller.

I påskedagene spiller SIF-mandskabet i Serie 4 både Skærtorsdag og mandag 2. påskedag. Skærtorsdag kl. 15.00 gælder det den tredje hjemmekamp på stribe, når andetholdet fra Nibe Boldklub (førsteholdet rykkede i efteråret 2016 op i Serie 2 fra den Serie 3-pulje, SIF-holdet rykkede ud af, red.), og mandag 2. påskedag skal Serie 4 en tur til Sebber for at møde Sebber IF med kampstart kl. 13.30.

PS: Tag en dribling omkring klubbens Facebook-side - se og hør Serie 4-træner Tuncay Demirel og Mads Dahl, der scorede fire mål i premieren, fortælle om forårets første kamp og udsigten til fredagens lokalderby hjemme mod Øster Hornum IF. Sportschef Rasmus Gissel har vendt situationen med de to herrer.

 

Luk