Menu

Styrkeprøver for U 16 Liga 2 og JS

image JS i aktion i 2-3-opgøret hjemme mod Nørresundby FB i sidste weekend. Lørdag 9/9 gælder det en ny skrap udfordring, når Aalborg Freja gæster Støvring Stadion. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
09. september 2017 kl. 00:07
Både førsteholdet hos herresenior, Jyllandsserien, og førsteholdet hos U 16-drenge i U 16 Liga 2 spiller hjemme lørdag 9/9, og for begge SIF-holds vedkommende bliver det noget af en styrkeprøve, der venter. U 16 Liga 2 møder Eastside Viborg med kickoff kl. 13.00, og JS får besøg af Aalborg Freja med kampstart kl. 14.00 - læs mere her...

I Jyllandsserieopgøret er det en affære mellem puljens aktuelle nr. tre - SIF - og nr. to, Aalborg Freja, men gæsterne har spillet en kamp færre end både SIF og førerholdet fra Nørressundby FB, der topper med 13 point for fem kampe.
Aalborg Freja er ubesejret i deres fire kampe, der har kastet tre sejre og en uafgjort af sig, mens SIF-mandskabet indtager tredjepladsen med otte point for fem kampe og kun har tabt til Nørresundby FB så sent som i sidste weekend.

Hos SIF får Mikkel Blad Krogh chancen i målet efter en serie flotte præstationer på Serie 3-holdet, og så får angriberen Mads Dahl en hel kamp på Serie 3-holdet, hvilket giver plads til U 19-spilleren Casper Henriksen i SIF-truppen, der fortsat er uden midtbanespilleren og viceanføreren Anders Nielsen, der er skadet.

SIF-truppen til JS-kampen mod Aalborg Freja, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Mikkel Blad Krogh, Christoffer Olesen, Lasse Bang Pilgaard, Lars-Bo Hansen, Nicolaj H. Hvilsom, Andreas Tarp, Thomas Nielsen, Zacharias Krunderup, Nicklas Aagaard, Mads Harbo, Kasper Bøgh, Nikolaj Thorhauge Jacobsen, Alexander Thorup og Casper Henriksen (U 19).

Top 4 i JS-puljen sikrer sig adgang til forårets Jyllandsserie 1, hvor der skal spilles om oprykning til Danmarksserien. Nr. 5-6 i hver pulje samt de 2 bedste nr. 7 indplaceres i foråret i Jyllandsserien 2. De 2 dårligste nr. 7 samt nr. 8 i hver pulje rykker ned i Serie 1.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/god-moral-af-js-at-forvandle-0-3-til-2-3/

 

Førsteholdet hos U 16-drenge i U 16 Liga 2 spiller også topopgør hjemme i Støvring denne lørdag med kampstart kl. 13.00 - en time tidligere end startsignalet på JS-kampen.
SIF-mandskabet har gjort rent bord hidtil med tre sejre i deres tre kampe, men det rækker aktuelt "kun" til tredjepladsen, idet både Skjold Sæby og lørdagens modstander, Eastside Viborg, har 10 point - men for en kamp mere end SIF-mandskabet.

I U 16 Liga 2 rykker puljevinderne op i forårets U 16 Liga 1, den bedste række i årgangen i regi af DBU Jylland, og det samme gælder de to bedst placerede toere på tværs af puljerne. Flere toere kan komme i spil, hvis behovet opstår.
En SIF-sejr vil med andre ord veje tungt - både i jagten på førstepladsen, der er et springbrædt til forårets U 16 liga 1 men også i kampen for at slutte så godt som muligt på en eventuel andenplads.

U 16-truppen til kampen mod Eastside Viborg, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Kasper Buus Niss, Robert Ørtoft, Nicklas Elvstrøm Christiansen, Max Jørgensen, Malthe Serup Hannesbo, Christian Kold, Andreas Hougaard, Nikolaj Christiansen, Jeppe Folden, Samuel Angelo Lauridsen Hindal, Mikkel Drejer, Johan Wisholm, Frederik Plough Lapirtis og Jeppe Bloch Jensen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/tredje-sejr-paa-stribe-til-u-16-liga-2/

 

 

LØRDAGENS SAMLEDE PROGRAM AF HJEMMEKAMPE:

  • 10.00: U 13-piger Liga 1 - Hadsund Boldklub, 8-mands.
  • 10.00: U 12-drenge A - Skørping IF Frem, 8-mands.
  • 10.00: U 12-drenge C - Sønderup/Suldrup IK Frem, 8-mands.
  • 10.00: U 12-piger A - Arden IF, 8-mands.
  • 11.30: U 14-piger Liga 3 - IK Rosendal.
  • 13.00: U 16-drenge Liga 2 - Eastside Viborg.
  • 14.00: Jyllandsserien - Aalborg Freja.
  • 16.00: Serie 6-herrer - Dall/Ferslev IF.

 

Luk