Menu

Syv gyldne minutter for Serie 2-damer

image Jubel og sejrsdans hos Serie 2-damer efter 4-3-sejren hjemme over Nibe Boldklub i søndagens efterårspremiere. Foto: Serie 2-damer
Af Jonas Hvidtfeldt Vestergaard
12. august 2019 kl. 11:12
I det 83. minut førte gæsterne fra Nibe Boldklub 3-1, men Serie 2-damerne slog til med tre scoringer i søndagens efterårspremiere og vandt 4-3. SIF-målscorere var Nicole Kornum Netopil 2, Julie Frank og Alberte Kollerup Jensen hver 1 - læs mere her...

Første kamp i sæsonen for kvinder Serie 2 blev afviklet i Støvring søndag 11/8.
Bredden på damesenior blev testet med hele 10 afbud til kamp, men 14 spillere var alligevel at finde på holdkortet til efterårspremieren hjemme mod Nibe Boldklub.

Et nyt hold med en blanding af erfarne og unge spillere, hvor mange ikke havde spillet sammen før og ikke alle kendte hinandens navne.

Der blev spillet rigtig fint fodbold, men det var hele tiden lige ved og næsten for pigerne med småtrætte sommerben, og Støvring kom bagud 1-3 efter et par bommerter i defensiven.

Den stilling holdt helt frem til det 83. minut, men en fodboldkamp varer som bekendt 90 minutter, og de sidste syv blev brugt på at vende resultatet til en fortjent sejr på 4-3.

Der var mange gode præstationer på banen i premieren, dog må Nicole Netopil fremhæves med to mål og én assist.

  • Kampfakta:
  • Serie 2 damer - Nibe Boldklub 4-3 (1-2)
  • 3. minut: 1-0 Julie Frank.
  • 11. minut: 1-1.
  • 14. minut: 1-2.
  • 67. minut: 1-3.
  • 83. minut: 2-3 Nicole Kornum Netopil.
  • 89. minut: 3-3 Alberte Kollerup Jensen.
  • 90. minut: 4-3 Nicole Kornum Netopil.
  • SIF-truppen i premieren - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Alberte Kollerup Jensen, Anne Kibsgaard, Emilie Godskesen Dam, Emma Søndergaard, Julie Frank, Julie Thomsen, Katrine Haals Stenvang, Kristine Lyngby, Kristine Mønsted Lykholt, Lisa Mikkelsen, Nadja Godsk, Nicole Kornum Netopil, Signe Rytter Lund og Sofie Søndergaard.

Med sportslig hilsen
Jonas Hvidtfeldt Vestergaard, Serie 2-træner

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/bredden-styrket-hos-damesenior/

Luk