Menu

Tredje sejr ud af fire til Serie 2-damerne

image Serie 2-damerne efter 2-1-sejren over Hornum IF på udebane søndag 9. september. Foto: Serie 2-damer
Af Lene Mumgård, Serie 2-damer
10. september 2018 kl. 09:59
Efter en lussing på 0-8 i topopgøret ude mod Gug Boldklub, kom Serie 2-damerne på ret kurs igen søndag 9/9 på udebane mod Hornum IF. 2-1 sejrede SIF-holdet, der nu har hentet tre sejre i efterårets første fire kampe. Det rækker fornemt til andenpladsen efter Gug, der har gjort rent bord med fire sejre hidtil - læs mere her...
  • Serie 2, damer
  • Hornum IF - Støvring IF 1-2

Trods en hård uge for mange af pigerne med forfest til idrætsdag samt efterfølgende gymnasiefest var SIF-pigerne søndag 9/9 SÅ klar til at give den gas på udebane mod et af topholdene i Serie 2, Hornum IF.

Vi sad flot på spillet i store dele af kampen. Når bare vi spillede bolden rundt, havde Hornum IF det svært mod os. Til gengæld - valgte SIF at sparke lange bolde frem, tabte vi ofte kampen mod dem.

Efter 38 minutter kom vi fortjent foran 1-0 efter flot opspil, til sidst en god aflevering fra Julie Frank til Nikoline Bach Andersen, der resolut bankede bolden i mål.

Der gik dog kun få minutter, inden Hornum IF var tilbage i kampen. En bold i dybden, og det blev ufortjent 1-1.

Pausen blev brugt på at få snakket om, hvor vigtigt det var, at vi spillede bolden rundt.

Det praktiserede vi flot, og efter 57 minutter scorede Daria Drzos fortjent til 2-1 til Støvring.

Efter flere store chancer i begge ender uden scoring kom vi for alvor under pres i de sidset 10 minutter af kampen. Kønt var det ikke, men i guder vi kæmpede - og det lykkedes.

Hornum IF havde i sidste sekund en friløber, men spilleren fik totalt gummiben, da hun så Camilla Hvilsom i SIF-målet, og skuddet gik forbi mål.

En skøn eftermiddag i Hornum.

  • Serie 2-truppen, der vandt 2-1 ude over Hornum IF: Camilla Hvilsom, Alberte Kollerup Jensen, Anne Kibsgaard, Caroline Elmer, Cecilie Liltorp, Daria Krzos, Julie Frank, Majken Frost, Nikoline Bach Andersen, Signe Rytter Lund, Sisse Marie Holmgaard og Emma Søndergaard

Med sportslig hilsen

Lene Mumgård, træner for Serie 2-damerne

Stillingen og aktuelle kampe i
Serie 2-puljen, link til DBU Jylland:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/poolBoard.aspx?poolid=278057

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/foerste-sejr-til-js-kvinderne-i-hus/

 

.

 

 

 

Luk