Menu

Tredjeholdet fra land med sejr på 4-0

Af Kim Lyngberg
13. april 2017 kl. 00:30
Kim Lyngberg, taktisk styrmand på sidelinjen og med til at træne tredjeholdet hos herresenior, samler her op på Serie 5-mandskabets forårspremiere hjemme mod Skørping. Førsteholdet i JS 2 og andetholdet i Serie 4 spiller hjemme skærtorsdag mod henholdsvis Skive IK og Nibe Boldklub - læs mere her...

Serie 5-mandskabet startede sæsonen hjemme mod Skørping onsdag aften 12/4.
Indledningen på kampen blev en noget rodet affære grundet to gule kort til SIF-mandskabet, men vi fik mere styr på kampen efter, at vi blev fuldtallige igen.

Tobias Carøe Eriksen fik kæmpet sig til en scoring til 1-0 inde i feltet, og kort før pausen kunne Jesper Gustavsen gøre det til 2-0 på et velplaceret skud fra en position på kanten af feltet.
Cirka et kvarter efter pausen var Jesper Gustavsen på spil igen, da han gjorde det til 3-0 på en ripost efter et hjørnespark.
I det 70. minut indkasserede Skørping et gult kort, og kort efter fuldendte Jesper Gustavsen sit hattrick ved at score til 4-0, som også blev slutresultatet.

Dermed startede Serie 5-mandskabet sæsonen rigtig godt, og især på træningsbanen har det set rigtigt godt ud med mange til træning.

SIF-truppen mod Skørping: Anders Jensen - Frederik Lykke, Jacob Astorp, Jakob Nielsen, Jeppe Sørensen, Jesper Gustavsen, Mark Bloch Jensen, Stefan Berg, Søren Bjerregaard, Tobias Carøe Eriksen og Victor Bartholomæussen - indhopperne var denne gang: No Lian Tiung, Christian Grønhøj og René Christensen.

Med sportslig hilsen
Kim Lyngberg, styrmand på sidelinjen og med til at træne tredjeholdet.

 

Første- og andetholdet hos herresenior, Jyllandsserien 2 og Serie 4, spiller hjemmekampe skærtorsdag mod henholdsvis Skive IK og Nibe Boldklub. JS 2-kampen fløjtes igang kl. 13.00, mens der er startsignal til Serie 4-kampen kl. 15.00.

Gå ind på klubbens Facebook-side. Sportschef Rasmus Gissel har snakket med JS2-duoen Lasse Pilgaard og Nicolaj Hvilsom forud for hjemmekampen mod 1. divisionsreserverne fra Skive IK, der har lagt fra land med to sejre.

 

Luk