Menu

To kampe blev til en kamp for U18-pigerne

image
RG
10. maj 2021 kl. 10:29
Isolation for flere af spillerne betød aflysning onsdag, men søndag var pigerne på banen igen.

Cheftræner for U18-pigerne Morten Henriksen vidste godt at den forgangne uge ville blive spændende, men én af grundene havde han ikke forudset:

- Vi så frem til en spændende uge med ophør mod hhv FC Thy onsdag og Aars søndag. Og det blev spændende - men ikke som forventet. Mandag tikkede den første meddelelse om corona-karantæne ind og den blev fulgt op tirsdag med flere spillere i karantæne. Det betød desværre at vi måtte udsætte opgøret mod FC Thy og nu var i kapløb med tiden for at få de negative tests i hus.
- Først få timer inden søndagens kamp mod Aars kom de sidste negative testsvar - så vi var i stand til at stille med fuldt holdkort.
- Historikken mod Aars var ikke for god fra efteråret, hvor det ikke lykkedes os at hive en sejr hjem. Aars overraskede pænt ved at vinde Liga1 i efteråret, men en enkelt spiller har søgt andre græsgange og det vidste vi ville ændre billedet.
- Vi startede lidt forsigtigt hvilket gav en åbning med spil og chancer i begge ender inden vi stille og roligt fik sat os på opgøret. Overtaget gav os flere gode chancer og på en god afslutning fra distancen midt i halvlegen sendte Emma Schau os i spidsen 1-0. Vi havde opspillet til flere gode muligheder, men skarpheden var ikke i top.
- Skarpheden fejlede dog ikke noget fra anden halvlegs start da Emma Schau tog sagen i egen hånd og med et par træk og hurtighed reducerede et par Aars-spillere til statister, og hamrede bolden ind via nærmeste stolpe.
- Vi sad på alt efter pausen - og debuten på U18 for U16-spilleren Marie Lassen i målet betød én boldberøring i hele halvlegen.
- Overtaget gav flere gode chancer men ingen yderligere scoringer - heller ikke på den ultimative chance - et straffespark.
- Stor ros til hele holdet og tak for indsatsen til de 3 U16-spillere der hjalp til og viste deres høje niveau frem. Kampens spiller med 8 stemmer blev U16-spilleren Emilia Liebach

Luk