Menu

U14-pigerne fik kamptræning igen

image
RG
16. marts 2021 kl. 10:43
Endelig rullede kampbolden igen for U14-pigerne der lagde flot ud, i det lidt uvante 9 mod 9 spil.
U14-pigernes træner David Jakobsen har ovenpå U14-pigernes første træningskamp skrevet nedenstående referat:

Holdet i dag bestod af:
Alberte, Clara, Nanna, Sofie, Emma, Mia, Laura, Ellen, Sarah, Anne, Veronica som i dag spillede 9-mands kamp, men stadig på en helt stor 11-mands bane 🤨😁🥵
Derfor blev det en hård start for pigerne, der virkelig skulle løbe en del og så mod et hurtigt og godt kæmpende Freja hold 😛
Vi starter kampen rigtig flot, vi får efter game-planen lagt pres på modstanderen og får os kæmpet frem til chancer og dybe løb. Vi har et par gode muligheder via Laura, som desværre bliver tacklet i afslutnings øjeblikket !
Emma får også afsluttet på stolpen efter et hurtigt taget hjørne, hvor hun kombinerer et-to med Ellen og får sparket den over på fjerneste stolpe. Kort tid efter stikker Laura en god dybde bold til Emma, som brager bolden op på undersiden af overliggeren, men bolden forbliver desværre på den forkerte side af stregen.
Så sker det ufortjente, at Freja kommer på 1-0 efter en stikning i dybden, hvor Veronica kommer godt ud og generer, men Freja pigen når akkurat at prikke bolden og den kan akkurat lige trille i mål via indersiden af højre stolpe ......
Men vi kommer heldigvis hurtigt tilbage i kampen, hvor Laura rykker dybt på det helt rigtige tidspunkt, flot løb og det ser Emma der bringer bolden frem og hun spiller Laura fri som kan storme mod mål og hun afslutter flot og fladt ind under den fremadstormende målmand til 1-1. Kort efter får Emma endelig scoret, efter en dybde stikning fra Trolle som flot stikker den dybt med venstre skøjten og Emma går direkte mod mål og igen afsluttes der fladt, uden om den igen fremadstormende målmand, nu 1-2 til Støvring pigerne 💙
Vi har herefter et par store muligheder som bør give mål, men enten bliver de reddet eller så går kuglen lige ved siden af målet.
Veronica har dog også et par kæmpe redninger i første halvleg, for Aalborg Freja var hele tiden farlige med deres lyn hurtige spillere og de havde helt sikkert også deres muligheder, et par friløbere de heldigvis sparker over og ved siden af, men også et par super redninger af Veronica i Støvring målet 🙏. Men en fortjent Støvring føring ved pausen på 1-2 og den burde også have været et enkelt eller to mål større !
I anden halvleg tiltager vinden og vi får direkte modvind, Freja får lagt et enormt pres på os og trykker os helt tilbage, vi ser noget usikre ud, vi tager de helt forkerte beslutninger i opspil og udspil, men vi klarer hele tiden skærene i forsvaret ved en i dag STOR-SPILLENDE Nanna og med Veronica som er vaks i målet. Men Freja får i deres super gode periode udlignet til 2-2, hvor Mia desværre mister fodfæstet i en duel og Freja spilleren kan køre direkte og sparke flot i mål uden chance for V!
Vi får heldigvis som anden halvleg skrider frem, selvom modvinden er strid og imod os, mere styr på sammenspillet og vi kæmper os tilbage i opgøret, virkelig en fornøjelse at se, derfor får vi midt i halvlegen en super periode hvor vi får flyttet spillet frem og er farlige på omstillinger, vi får kæmpet os til en del hjørnespark, som Emma sparker og de er hele tiden farlige og skaber chancer, men kun lige ved og næsten. Men nu står vi helt oppe og presser dem og tvinger vi deres målmand til et udspark som Laura flot midt for målet på deres banehalvdel får tæmmet med brystkassen, og resolut sparker den højt ind over deres målmand, selvom målmanden hun får en hånd på den, går kuglen i kassen og vi fører nu 2-3.
Det bliver også kampens resultat, fortjent, men en uafgjort havde måske også været fair med Freja øjne 😁😇
Det var dæleme lækkert at komme i gang med kampe igen og se pigerne yde og spille til tider flot fodbold, det bliver dog i dag en kamp på fight og slid og ikke så pænt sammenspil som forventeligt, men der var flere flotte præstationer undervejs, men desværre også nogle skuffelser at se, men vi skal også huske på at det er oven på en lang pause og oven på få træninger.

 

Luk