1-0 og 2-1 blev til 2-6 for U 16 Liga 2
U 16 Liga 2-drenge indkasserede i anden spillerunde forårets andet nederlag, da det lørdag 23/3 gjaldt NUGF Viborg på udebane.
6-2 til viborgenserne, der nu har hentet to sejre i to kampe, blev slutcifrene efter 2-2 ved pausen.
- De ville det betydeligt mere end os i dette opgør, og vi fik generelt ikke løbet nok meter i kampen, siger Calle Facius, cheftræner for U 16-drenge i SIF Fodbold.
- Vi førte godt nok både 1-0 og 2-1, og det var Lukas Sølbeck Hansen, der scorede begge mål for os, men det blev 2-2 inden pausen. Vi havde fem ændringer i truppen i forhold til premieren og havde derfor to U 15-spillere med til den her kamp. De gjorde det fint, men vi var der bare ikke som kollektiv. Og det var ærgerligt, for NUGF Viborg er et hold, vi bør kunne slå, fortsætter Calle Facius.
- SIF-startopstillingen, 4-5-1: Marius Thorsen - Marius Christensen, Cornelius Christensen, Victor Søe Simonsen og Hessel Oosterhof - Albert Skouboe -Magnus Oskar (U 15), Mads Rugren Andersen, Peter Harboe og Daniel Almasi (U 15) - Lukas Sølbeck Hansen.
- Bænken denne gang: Jacob Hjørringgaard og Andreas Moes.
Stærkest i billedet hos SIF-mandskabet stod angriberen Lukas Sølbeck Hansen. Ikke kun takket være to scoringer men også på grund af en god attitude og arbejdsomhed.
- Vi har MorsØ FC hjemme i næste spillerunde (søndag 31/3 kl. 14.00, red.), og den kamp skal vi bare vinde, pointerer Calle Facius.
SIF-spilleren Sylvester Würtz Jensen fik to spilledages karantæne for det røde kort, han indkasserede i premieren hjemme mod Viborg FF og er derfor ude af billedet til kampen mod MorsØ FC.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/haard-skaebne-for-u-16-liga-2-drenge/