1-0-sejr i kamp med et ocean af chancer

Lad mig med det samme slå fast, at alle de chancer, SIF skabte, kunne jeg ikke få skrevet ned, for de kom som skidt fra en spædekalv. Det blev en finurlig kamp mod HVH (holdsamarbejde mellem Hornum IF og Vester Hornum IF, red.) - herom senere. Først skulle vi jo finde det famøse stadion, og GPSen i min et år gamle bil var slet ikke i stand til at finde vej, så jeg måtte have en hele karavane af forældrebiler ned af en lukket vej, før Bjerregaards mor slog til og fik vist os den rette vej. Uden at genere nogen væsentligt, så var det godt nok langt ude på landet, hvilket omgivelserne også bar præg af. Der var for eksempel intet lys i omklædningsrummet og på toiletterne, så om der blev ramt helt rigtigt, er kun at håbe...

Nå, men efter lidt opvarmning og taktik på banen kunne kampen fløjtes i gang, og som skrevet tidligere så blev det en type kamp, jeg ikke kan mindes at have oplevet før. SIF-pigerne lagde hårdt ud og spillede lystigt bolden rundt i egne rækker, alt imens Hornum løb rundt og lignede nogle, der var gået helt forkert. Der blev skabt så mange chancer fra alle vinkler i form af skud direkte på målmanden, stolpeskud, skud lige ved siden af o.s.v, men ind i målet ville bolden simpelthen ikke.

Vi skulle helt hen til det 22 minut af første halvleg, før Hornum reelt via en tåhyler fik spillet en af deres piger helt fri for mål, men Lærke holdt hovedet koldt og fik chancen til at fuse ud i ingenting igen.

SIF fortsatte ufortrødent med at spille sig frem til kæmpe chancer, men bolden ville bare ikke ind i mål, hvilket begyndte at irritere mig lidt på linjen. Det lignede lidt, at vores piger begyndte at sjuske lidt med spillet og langsomt var blevet hevet ned på et uhørt lavt niveau. Jeg ved godt, vi havde alt spillet, men min kritik går blot på, at vi ikke holdt tempoet og koncentrationen, hvilket jo er forståeligt nok med den mangel på modstand, vi reelt var oppe imod.

Pausen blev brugt på at sætte to helt friske spillere ind - blandt andet Bjerregaard, hvilket skulle vise sig, at være en supergod ide, for selvom vi godt kunne sige 11-1 i chancer til pigerne efter første halvleg uden scoringer, så havde vi brug for nyt krudt på banen.

Anden halvleg blev præcis som første halvleg - dog blev modstanderne lidt mere voldsomme i deres møde med vores piger, så det betød tit eftertacklinger og hvad dertil hører. Havde dommeren været lidt mere skarp på dem, havde et par gule kort været helt på sin plads.

Vi skulle hen til det 15. minut, før vi alle fremmødte gik i ekstase. Bjerregaard afsluttede udefra, og vi alle stod og kiggede ganske måbende og tavse, og tænkte "æv endnu en forbier", indtil Bjerregaard pludselig råbte "den røg altså igennem det store hul i nettet", og ganske rigtigt dommeren pegede på midterlinjen og noterede os for en scoring.

Efter scoringen opstod der lidt tumult, fordi hjemmeholdet fortsatte med at eftertackle, og ingenting blev dømt, hvilket blev for meget for Brian og mig, som råbte ind til dommeren, at nu måtte han slå ned på det der. Ellers ville det ende med skader til spillerne. Desværre blev Brian bortvist fra banen, hvilket ikke var rimeligt, for vi var lige gode om at brokke os, Både Per, Brian og undertegnede..

SIF-pigerne holdt hovedet koldt resten af kampen, og trods kæmpe chancer både til Sofie V. og Simone, så forblev det 0-1. Vanvittigt i forhold til, at jeg kunne notere 20 kæmpechancer (uden overdrivelse) til vores piger, så afslutninger på mål er vist et vigtigt emne næste gang, vi træner.

• Tillykke med sejren til: Randrup, Clara, Jessica, Lærke, Maja, Lassen, Svendsen, Bjerregaard, Simone og Sofie V... og tre dejlige point på bogen i første turneringskamp...

Med sportslig hilsen
Trænertruppen U 12-, U 13- og U 14-piger

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-14-pigerne-slog-til-efter-pausen/