Menu

3-1 vekslet til 3-3 for SIF 1 hos U 19

image Begge U 19-mandskaber var i aktion torsdag aften i henholdsvis Hørby Skoleby og Aars. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
19. august 2016 kl. 10:39
Begge mandskaber hos U 19-drenge, årgang 1998-1999, var i aktion torsdag aften 18/8 i to forskellige puljer i U 19-kvalifikationsrækken. SIF 1 spillede 3-3 på udebane mod Arden/Rosendal, og SIF 2 tabte 1-5 til Aars IK i Aars. Læs mere her...

For førsteholdet hos U 19-drenge var torsdagens udekamp mod Arden/Rosendal efterårspremieren i deres pulje i U 19-kvalifikationsrækken, idet SIF's første kamp mod Hadsund Boldklub blev udsat, og SIF 1 havde fortjent sejren i et opgør, der sluttede 3-3 efter et SIF-forspring på 3-1 undervejs.

- Det var et lidt ærgerligt slutresultat i et opgør mellem to gode hold, men der var mange opløftende elementer, vi kan tage med os videre til de næste kampe, siger Rasmus Numan Petersen, SIF-cheftræner for U 19-drenge.

Hos SIF 1 var der comeback i SIF-trøjen til Nicklas Aagaard efter en række sæsoner i AaB, og han kom på måltavlen i 3-3-opgøret, der blev spillet hos IK Rosendal i Hørby Skoleby ved Hobro.

SIF-startopstillingen, 4-2-3-1 eller 4-3-3 efter humør og temperament: Anders Dupont - Søren Salk, Frederik Pind, Tobias Carøe Eriksen og Patrick Davidsen - Zacharias Krunderup og Rasmus Brendborg - Nicklas Aagaard, Asger Bundgaard Nielsen og Mads Frost - Niclas Plougmann. På bænken: Sebastian Meyer. Alle 12 kom i aktion i opgøret.

- Skader og afbud p.g.a arbejde m.m betød, at begge SIF-hold kom afsted med hver 12 spillere. Tre førsteårsseniorer - Tobias Carøe Eriksen, Andreas Tarp og Mikkel Blad Krogh - trådte hjælpende til på de to hold. SIF 1 misbrugte desværre et straffespark ved 0-0 før pausen mod Arden/Rosendal. Spillerne stod ikke ligefrem i kø for at ville sparke, og Rasmus Brendborg viste ansvar men fik desværre ikke scoret, og i stedet kom Arden/Rosendal på 1-0. Det blev 1-1 på et selvmål. Vi kom foran 2-1, da Tobias Carøe Eriksen spillede Nicklas Aagaard fri på en sukkerbold ned over modstandernes forsvar, og Asger Bundgaard stod for scoringen til 3-1, forklarer Rasmus Numan Petersen.

Begge hold indledte i et opskruet tempo. Ved reduceringen til 2-3 følte SIF, der burde være fløjtet for offside, og med 14-15 minutter igen blev det 3-3 på et straffespark, der ikke kunne indvendes noget imod. Indskiftede Sebastian Meyer var lige lidt for ilter i et indgreb, hvor der egentlig var medspillere, der kunne have grebet ind. I slutfasen kom SIF blandt andet frem til et par gode muligheder til henholdsvis Mads Frost og Asger Bundgaard, men det blev ikke til flere scoringer denne aften.

- Vi havde godt fat i bolden og spillede os frem til mange målchancer. Vores overtag i spillet gav også frustrationer i hjemmeholdets lejr, og som helhed syntes jeg, vi havde fortjent alle tre point, fortsætter Rasmus Numan Petersen.
Der var afbud til SIF 1 fra midtbane-duoen Marcus Skovhus Pedersen (sygdom) og Mads Borup Steen (arbejde) - begge to stærke offensive kort at måtte undvære.
Med 3-3 kom Arden/Rosendal på fire point for to kampe, idet de slog Hobro IK 3-0 i deres premiere - nr. 1 og 2 kommer med i U 19 1 efter lynombrydning midt i efterårssæsonen. Hos SIF 1 fik målmand Anders Dupont (foto herover) og midtbanespilleren Asger Bundgaard (foto herunder) hver 5 stemmer i fidusafstemningen efter kampen.

SIF 2 hos U 19-drenge i en anden pulje i U 19-kvalifikationsrækken løb til gengæld tør for kræfter i torsdagens udekamp mod Aars IK, begge hold havde vundet deres første kamp forinden. Aars IK vandt 5-1, hvilket nok lige var i overkanten vurderet udfra spil og chancer.
Hos SIF 2 var der et glædeligt comeback til Nikolaj Bøgh efter en pause fra fodbolden i en periode, og så gav Andreas Tarp samt målmand Mikkel Blad Krogh - begge førsteårsseniorer - en hjælpende fod i en trup, der også løb ind i nogle afbud i dagene op til kampen.

SIF-startopstillingen, 4-2-3-1 eller 4-3-3: Mikkel Blad Krogh - Jacob Fabricius, Magnus Ravn, Frede Hansen og Mads Munk Nielsen - Andreas Tarp og Frederik Lykke - Nikolaj Bøgh, Ridwaan Ahmed Hussen og Christian Thomsen - Jonatan Kragelund. På bænken: Miklas Søgaard Sørensen.

- Målmand Mikkel Blad slog desværre sin skulder/arm igen, og Andreas Tarp måtte overtage rollen som keeper. Slutcifrene 1-5 var lige i overkanten, og SIF 2 løb lidt tør for kræfter efter pausen, forklarer Rasmus Numan Petersen.
Ridwaan Ahmed Hussen stod for scoringen til SIF 2 i Aars. Med sejren kom Aars IK på 6 point for to kampe, mens SIF 2 har 3 point på bogen efter de to første kampe.

 

Luk