324 hold med i julestævne - rekord står for fald
I begyndelsen af julemåneden turde Ruth Andersen, SIF Fodbolds primusmotor bag julestævnet i indendørsfodbold, ikke helt tro på, at deltagerrekorden på 326 hold blev slået i 2015 udgaven, Technica Cup.
Det gør hun nu.
Tidligere på julemåneden var deltagerfeltet til den 45. udgave af julestævnet på cirka 300 hold - 60 flere end i fjor. Men slutspurten med at få de sidste hold med er gået rigtig godt.
- Helt aktuelt er 324 hold tilmeldt, og vi har stadig enkelte ledige pladser i puljerne, vi gerne vil have besat, så vi tror på, vi kommer over 326 deltagerhold. Generelt er det gået forrygende med tilmeldingen til julestævnet, siger Ruth Andersen.
Du/I kan finde programmet til Technica Cup ude i menuen til højre her på hjemmesiden - se den røde kasse "Julestævne Støvring IF".
Her finder du en oversigt over diverse årgange, så du/I kan klikke ind på lige den årgang, der er relevant for dig/jer.
Alle deltagere i Technica Cup får - som beskrevet i tidligere indlæg om julestævnet 2015 her på hjemmesiden - gratis et års PRO-abonnement til det digitale fodboldunivers www.technicafootball.com
Og alle de deltagere i julestævnet, der aktiverer deres PRO-abonnement, deltager i en konkurrence om særdeles flotte præmier med stævnets hovedsponsor som den glade giver.
- Alle deltagere - spillere og ledere - får desuden hver tre ishockeybilletter til en lørdags-hjemmekamp hos Aalborg Pirates, og der er også flotte præmier til nummer et, to og tre i de rækker, hvor der er bebudet podiepræmier, fortsætter Ruth Andersen.
Stævneformen er den samme som de senere år. Alle hold er garanteret minimum fire kampe. De ældste årgange spiller på store mål efter specielle regler, der blandt andet betyder, at der er en målmand i aktion på hvert hold. Stramt net bag målene, så bolden kan springe i spil igen m.m.
Ellers byder Technica Cup på almindelig indendørs samt kampe på minimål og halv bane for de alleryngste hos både piger og drenge.
Samlet en alsidig menu, hvor aktørerne kan få løbet lidt af julesulet af sidebenene og genset kammerater og venner med fodbolden som fornøjeligt fokuspunkt.
Der er personlige præmier til minimum de 3 bedste hold i rækkerne U 11 til U 17. Fra U 6 til U 10 er der medaljer til alle. Endvidere er der vanen tro spurtpræmier til alle hold.
Select Technica Football, der har den tidligere sportschef i Støvring IF Fodbold, Jannik Riis, som bagmand og direktør, indgik tidligere på efteråret en aftale med SIF Fodbold og 800 såkaldte PRO-nøgler, som betyder, at trænere og spillere i SIF Fodbold kan få adgang til et digitalt fodboldunivers med masser af muligheder for inspiration til brug på både træningsbanerne i klubben samt hjemme i baghaven.
Et PRO-abonnement hos Select Technica Football giver fuld adgang til alle videoøvelser, ja hele pakken i det digitale fodboldunivers.
ALLE deltagere i julestævnet, Technica Cup, modtager et års gratis PRO-abonnement.
Alle deltagere, der står på holdkortet til julestævnet og efterfølgende bliver PRO-brugere i det digitale fodboldunivers deltager i en konkurrence om følgende præmier:
1. præmien: En M-station fra MuninSports samt det officielle spillersæt og den originale Select Technica Fodbold til en samlet værdi af kr. 5243.
2. præmien: Det officielle Select Technica Spillersæt samt den originale Select technica Fodbold til en værdig af kr. 648.
3. præmien: Det originale Selcet Technica Spillersæt til en værdi af kr. 449.
4. præmien: Den officielle Select Technica Fodbold til en værdi af kr. 199.
Vinderne af den konkurrence bliver offentliggjort på SIF Fodbolds hjemmeside 15. januar 2016.
Øvrige sponsorer omkring julestævnet er:
Stævnesponsor: Fruensgaard Byg A/S.