Menu

Æren i behold hos U 13-piger i pokal-exit

image U 13-piger Mesterrække gav AaB fra U 13 Vest kamp til stregen i en pokalkamp, men gæsterne hev en smal 1-0-sejr med hjem. Arkivfoto
Af Ulrik Rasmussen
23. september 2016 kl. 10:17
U 13-piger Mesterrække forlod DBU Jyllands Pokalturnering med hovederne løftet højt efter 0-1 hjemme mod AaB fra U 13 Vest. Her samler en af U 13-trænerne, Ulrik Rasmussen, op den kamp - læs mere her...

ØV! Sådan har man det efter pokalkampen onsdag 21/9 i Støvring mellem Støvrings U 13-piger fra Mesterrækken og AaB fra U 13 Vest.
Til dagligt spiller AaB i den bedste række i årgangen under DBU Jylland, men der var nu ikke den store forskel på de hold i dette opgør. SIF sad på spillet i store dele af kampen. Desværre var heldet - og muligvis hjulpet af lidt småfejl i Støvrings opdækning - med AaB, der sidst i første halvleg, efter et langt indkast, gjorde det til slutresultatet 0-1.
SIF-pigerne ydede en fantastisk indsats og kunne ligeså godt have vundet:

Målvogter: Albina Kajtazaj leverede som altid en solid indsats i målet. Godt placeret, hurtige reaktioner og meget talende og støttende for hendes medspillere.
Forsvaret: Anfører Jette Mølgård var sikkerheden selv og fik også fidusen for hendes stensikre indsats. Sara Bjerregaard stod stærkt som sidste skanse, og valgte som sædvanligt de sikre løsninger. I anden halvleg løb Sara tør for luft, og Marie Andersen lavede et af de bedste indhop, vi har set i sæsonen - fremragende defensiv indsats, ikke mindst pga. hendes utrolige speed.
Midtbanen: Sinne Linnerup leverede igen varen på den defensive midtbane, hvor hun virkelig har fundet sig til rette. Altid klar til at rydde op og aktiv i det fremadrettede spil. Laura Ringstrømm måtte udgå efter kort tid, pga. en skade i ryggen, og hende ser vi desværre nok ikke mere i denne sæson. Cecilia Kvist Rasmussen havde det svært på den offensive midtbane overfor en meget stærkt spillende nr. 11 fra AaB og var også mærket af et skadet håndled, som hun pådrog sig til træningen tirsdag. Pernille Lindberg Kristensen, Dea Nimoni og Marie Petersen løb et utal af meter på kanterne, så jeg tror på, at benene er trætte de næste dage.
Angreb: Emilia Liebach var ikke meget i spil den første del af første halvleg. Et par anvisninger fra træner Jan Ringstrømm (foto herunder) vedr. hendes placering ift. spillet hjalp dog, men hun havde det svært overfor et par stærke forsvarsspillere fra AaB.

Alt i alt kan alle spillere være mere end tilfredse med indsatsen - trænerteamet er i hvert fald meget tilfredse. Super godt gået piger! Man står tilbage med følelsen, at hvis det er niveauet i U 13 Vest, så kan vi sagtens spille med der!
Et stort tak til alle for den flotte opbakning!

Med sportslig hilsen
Ulrik Kvist Rasmussen, en af trænerne omkring U 13-piger

 

Luk