Menu

Afdeling af AaB Talentskole til Støvring

image AaB Talentskole - den del, der hedder Aalborg Syd - placeres fremover i Støvring på fredage. Der er premiere fredag 16. marts 2018. Foto: AaB af 1885
Af Jørn Eriksen
09. marts 2018 kl. 10:45
AaB Talentskole - den der hedder Aalborg Syd - bliver fra og med fredag 16. marts 2018 placeret i Støvring hos SIF Fodbold, så fredagene fremover byder på både vores egen entusiasttræning, SIF-pigernes Teknikskole og nu også AaB Talentskole - læs mere her...

SIF-sportschef Rasmus Gissel hilser det nye tiltag velkommen:

- Jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet blive enige med AaB om fremadrettet at være værtsklub for Talentskolen i U 10-U 12. Jeg er rigtig glad for, at vi på den måde udvider vores i forvejen rigtig gode samarbejde med AaB samtidig med, at vores egne spillere får en nemmere logistik fredag eftermiddag.

- Det betyder også, at det kommer til at summe af liv og lækkert træningsmiljø på Støvring Stadion også om fredagen, idet både AaB Talentskolen, vores egen entusiasttræning og pigernes Teknikskole vil være i gang, siger Rasmus Gissel.

Det er fra AaB Talentskolerne, der udtages spillere til talenttræning i de såkaldte FNF-centre, hvor SIF Fodbold allerede har en del spillere med i FNF-træningen placeret i Hobro.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/saa-fik-vi-samlet-de-seks-fnf-spillere/

 

 

 

Luk