DBU-talenttræning i Støvring
Lørdagens program står på to træningspas á to timers varighed, hvor fokus er lagt på afslutninger, 1 mod 1, tid -rum samt intervalspil. Det foregår i tidsrummet kl. 10.00 til 16.00.
Det er spillere fra FC Thy, Fortuna Hjørring, AaB, IK Rosensdal , Aalborg KFUM samt Helsted Fremad, der er tilbage i truppen, som blev barberet ned før jul til cirka 20-22 spillere. Støvring har haft de to dygtige piger Emma Schau og Laura Schmidt med (foto herunder), men de blev desværre sorteret fra før jul.
Der er dog stadigt lokalt islæt med. Sofie Skree Qvist, som har spillet hele sin tid i Støvring IF inden sit skifte til AaB i sommers, er stadigt en del af truppen. Ligeledes er en anden tidligere Støvring-pige, Emma Sindal Bøgedal, med som bobler omkring truppen pt. Emma spiller også i AaB.
Har man lyst til at se nogle af fremtidens stjerner træne, så er det i morgen man kan dukke op og se en spændende træning.
Støvring IF byder alle spillere, trænere og forældre velkommen til en spændende dag.
Link til tidligere indlæg om emnet lige herunder:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/en-helt-speciel-stjernestund/
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/sif-piger-i-landsholdstroejen/
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/trekloever-indstillet-til-dbu-traening/
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-14-dbu-talentsamling-i-stoevring/
Læs også om donationen af 75.000 kr. fra Nordea-fonden til SIF Fodbold Teknikskole for piger her:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/75-000-kr-til-teknikskolen-fra-nordea-fonden/