Menu

Det sidste håb om redning punkterede efter pausen

Af Mikael Sindholt
08. november 2015 kl. 14:33
U 14 Vest 1-drenge måtte efter 0-0 ved pausen se topholdet FK Viborg slå til med seks scoringer i anden halvleg. Med det nederlag står det fast, at SIF-mandskabet må en tur ned i forårets U 14 Vest 2. Her samler U 14-cheftræner Mikael Sindholt op på kampen i Viborg søndag 8/11. Læs mere her...

Vi forsøgte at stå kompakt på egen banehalvdel, og missionen om at få et point gik fint i første halvleg, hvor der stod 0-0. En halvleg hvor SIF-drengene holdt aftalerne og kæmpede forbilledligt mod puljens tophold.

Efter pausen kom FK Viborg desværre hurtigt foran, og derefter gik det stærkt. Deres dygtige angriber scorede fem mål på 10 minutter, og så var den kamp desværre lukket.
FK Viborg scorede yderligere en gang til slutresultatet.

Dermed må vi erkende, at vi må en tur ned på næstbedste niveau, U 14 Vest 2 i foråret 2016.
Vi kan dog se tilbage på en godkendt sidste del af sæsonen, hvor vi i store perioder har spillet lige op med alle hold i rækken.
Sidste kamp er søndag 15/11 på hjemmebanen mod Jetsmark.

Med sportslig hilsen
Mikael Sindholt, cheftræner for U 14-drenge i SIF Fodbold.

 

 

Luk