Duo fra U 13-piger skifter til AaB
Laura Ringstrømm (forreste række t.v.) og Sinne Linnerup (ved siden af) tilknyttes AaB's U 13 Liga 1-hold i den forestående forårssæson. Fotos: AaB af 1885
SIF-trænerduoen Mads Bjerregaard og Lene Mumgård fra U 13-piger informerer her med stolthed om, at to af deres dygtige U 13-piger, Laura Ringstrømm og Sinne Linnerup, skifter den blå Støvring IF-trøje ud med AaB's rød-hvide trøje - læs mere her..
De to SIF-piger Laura Ringstrømm (første foto herunder, red.) og Sinne Linnerup, har henover efteråret 2017 trænet med AaB's U 13 Liga 1-hold. Det har de begge gjort med så stor succes, at de nu begge tilknyttes AaB's U13-hold.
Sinne Linnerup (foto herunder, red.) har fået dobbelt medlemskab, så måske er Støvring U 13 Liga 2 heldige at få fornøjelse af Sinne i foråret.
Støvring IF ønsker begge piger alt det bedste i AaB. Vi glæder os til at følge jer.
Samtidig takker vi pigerne for alle de år, de har spillet i Støvring IF.
Sportslige hilsener
Mads Bjerregaard / Lene Mumgård