Menu

Fjerde sejr i træk til U 14 Liga 3-piger

image U 14 Liga 3-pigerne efter 3-1-sejren i Skals over SUB 88. Foto: U 14-piger
Af Kaj Zacho, trænerteamet
11. maj 2019 kl. 11:52
U 14 Liga 3-pigerne måtte arbejde hårdt for sagen i udekampen mod SUB 88 i Skals på Viborg-kanten forleden, men SIF-pigerne hentede som tophold forårets fjerde sejr på stribe takket være en 3-1-sejr - læs mere her...

Onsdag 8/5 stod næste kamp på programmet i U 12/U 13/U 14 pige-afdelingen, og denne gang skulle 11 mandsholdet i U 14 Liga 3 til Skals og spille. Et hold, som på papiret lå næstsidst, og som jeg ( fejlagtigt) troede vi ville køre over, men jeg blev klogere, da det skulle vise sig, det var det hold, det havde presset os mest med godt fodboldspil. Hvilket egentligt vat fedt, for det havde vi trængt til længe….

Følgende SIF-piger var sat i stævne: Sofie V, Skov, Emilia, Marie, Clara, Lassen, Mikkeline, Selma, Bjerregaard, Sisse, Jessica og Simone. Desværre blev vi ramt af sygdom, og måtte låne Nikoline fra U 12-holdet, som derved fik debut på 11 mandshold. Vi blev 12 og var derved en smule presset med udskiftninger hvis der skulle opstå skader eller andet, som kunne sætte grus i maskineriet.

Det var et superflot kampanlæg og en fantastisk bane 1, vi skulle spille på, så der var lagt i ovnene til en fantastisk kamp. Vi trænere lagde vægt på fight, koncentration, overblik og kølighed i dagens kamp. Vi skulle med andre ord spille fornuftigt rundt og bruge hele banens længde og bredde for så at hugge til, når muligheden var der. Ingen grund til at forcere - det ville bare betyde spild af gode kræfter. Per og Brian lagde desuden vægt på, at vi skulle spille en stærk første halvleg og være totalt dominerende. Vel vidende det ville koste kræfter.

Første halvleg:

SIF lagde ud som aftalt, og efter tre minutter var Simone meget tæt på at score efter en god aflevering fra Emilia, men desværre uden held. Heldigvis fortsatte spillet på SUB`s bane, og efter 7 minutters spil fik vi scoret, da Marie satte bolden i mål lige forbi keeperen. Nu var vi i gang!!!

Et par minutter efter udspillede vi igen SUB-forsvaret, men idømmes en tynd offside, men vi spillede heldigvis som aftalt så den levede vi med. Brian havde tidligere set SUB spille, så han havde lagt vægt på, at deres to kanter og anfører skulle lukkes ned, men det var ligesom ikke gået rent ind på pigernes lystavlre. Vi begyndte at give mere og mere spil til SUB, som på nuværende tidspunkt spillede som et hold, der ikke havde noget at lave i bunden af tabellen.

Vores forsvar blev til tider løbet over ende, fordi de stod for lange fremme på banen, men det var jo en god læring i overblik og at placere sig rigtigt, så det blev heldigvis justeret mere og mere ind. Efter 18 minutters spil så vi Jessica få en kæmpe chance, som Marie lagde op til. Jeg - og inklusiv alle andre på stadion - så bolden blive raget ud af målet af en SUB-spiller, men dommeren mente ikke, der var må.

27 minutter spillet og pludselig lagde bolden for fødderne af Simone, som kvitterede med en scoring til 0-2. Det lunede, men kampen var ikke lukket endnu. SUB satte os til tider under pres med hurtige løb med og uden bold, og vores piger har jo haft et hårdt program, så det tærrede naturligvis på deres kræfter.

Anden halvleg:

Dejlig, men farlig føring. Man har jo tidligere set modstandere gå helt amok efter pausen og forsøge at fremtvinge en hurtig reducering, så det var vi selvfølgelig opmærsomme på i pausen.

Efter et minuts spil var Marie tæt på at overliste SUB-keeperen, men bolden smuttede tæt forbi mål. SUB-mandskabet gjorde det efterfølgende svært for os at spille bolden rundt som ønsket, så de næste fem minutter blev en omgang fodbold uden struktur, hvilket indrømmet gav mig bange anelser. Og de skulle vise sig at være reelle nok. Vores forsvar fik ikke fat i en omstilling, og det betød en reducering 1-2.

De næste 10 minutter blev jeg mere og mere rystet. SIF pigerne overlod rigtig meget initiativ til SUB, men heldigvis uden at gøre dem voldsomt truende imod vores mål trods alt. Jeg er blot en gammelpot, som jo gerne vil se det sprudlende spil hele tiden, men set i bakspejlet var pigerne jo drænet for kræfter efter kampe med få dages mellemrum.

I det 16. minut tildeltes vi et hjørnespark, som vi var millimeter fra at sætte i mål. Efter en periode med en masse forkerte beslutninger kom forløsningen, da Emilia efter 23 minutter selvisk gik på mål og scorede til 1-3.

Tæt på slutfløjtet var Mikkeline tæt på en scoring, men desværre blev det kun til det. Vi kunne løfte armene og synge den velkendte sejrssang, som man aldrig bliver træt af at høre..

Konklusion:

Efter et tæt kampprogram den sidste uges tid var trænerne fuldt tilfredse med den sliderindsats, pigerne viste i kampen, og skidt med, det ikke blev en målfest. Tillykke til Nikoline fra U 12-holdet med en halvleg på kanten i sin debut på 11 mandsholdet. Super indsats, selvom det godt kan virke skræmmende med så store forhold. Vi indtager førstepladsen efter fire sejre i træk.

Tak til Brian og Per for en stor indpiskning på sidelinjen og en god forberedt taktik…

På vegne af trænerteamet
Kaj Zacho

 

Luk