Flot hæder til eks-SIF-spillere i Sverige
De fire tidligere Støvring-spillere Emma Schau(foto herunder), Emma Bøgedal (foto 2 herunder) , Laura Schmidt og Sofie Skree Qvist har været i Sverige med deres nuværende U 14-hold fra AaB og spille en stor turnering med de bedste svenske og finske hold.
AaB-pigerne kom hjem med en andenplads i turneringen, og der var flere gode præstationer og masser af spilletid til de tidligere SIF-piger.
Det var et stort og godt arrangeret stævne, og inden første kamp blev hele truppen opråbt ved navn. Derudover blev der efter hver kamp kåret en spiller fra hvert hold.
Her blev Laura Schmidt (foto herover) kåret som bedste AaB-spiller i kamp 2. Om lørdagen i kamp var det så Sofie Skree Qvists tur til at blive kåret til kampens AaB-profil i de to kampe, pigerne spillede.
Samlet set blev Sofie Skree Qvist (foto herover) også kåret som turneringens bedste forsvarsspiller. Sofie spillede på et rigtigt højt niveau gennem turneringen og viste også, at hun er målfarlig med to scoringer og flere målgivende afleveringer.
Et godt rygstød inden hun skulle afsted til træningssamling under DBU i den igangværende weekend, hvor modstanderne er Jylland Syd samt Schleswig Holstein i træningskampe. Der er kun denne turnering tilbage og 3 træningspas, inden der bliver valgt til U 15-landsholdstruppen.