Førsteplads cementeret med 9-0-sejr
Mandag skulle der spilles hjemmekamp mod RKG Klarup i U 17-pigernes U 17 1-række, og det var kamp, der kunne skubbe os et skridt nærmere mod at vinde puljen.
Og lad det være sagt hurtigt, det blev stormløb mod et mål.
Allerede efter 4 minutter lå bolden i RKG-kassen første gang. Kathrine trykkede af fra distancen og bragte os foran.
Efter 18 minutter blev det 2-0. Bolden endte - efter godt opspil af Ø. og Paula - hos Nicole, der let kunne score. Og allerede 2 minutter senere blev det 3-0 på endnu et godt angreb. Julie Thomsen fandt Liltorp, som med en flot aflevering mellem to forsvarspillere spillede Nicole fri til endnu en scoring.
Der gik kun 5 minutter mere, inden den fjerde scoring i kampen kom, og igen var det Kathrine, der afsluttede efter godt oplæg fra Paula.
I det 27. minut var det Liltorps tur til en stor chance, men desværre ramte hun stolpen.
I det 34 min var der igen bud efter målet - endnu en flot scoring fra Nicol og dermed hattrick i første halvleg fra vores skarpe venstre kant.
5-0 til SIF efter første halvleg.
I pausen talte vi om at blive ved med at køre på, så vi kunne forbedre vores målscore.
Og allerede et minut inde i anden halvleg var det vores ligeså skarpe højrekant, Kathrine, der scorede sit tredje mål i kampen.
Kathrine var sammen med Nicole helt ustyrlig i denne kamp, og i det 47. minut sparkede hun sit fjerde mål i kampen ind.
Efter 56 minutter ville Ø. være med i scoringerne, og efter en flot dribletur scorede hun kampens ottende mål. Til at slutte målfesten var det Laura, der kunne sætte indersiden på til kampens resultat 9-0.
SIF-sejren kunne såmænd være blevet endnu større med lidt større skarphed, men det er svært at sætte en finger på indsatsen med en 9-0 sejr.
Efter 9-0-sejren har Dronninglund IF stadig en teoretisk chance for at skubbe SIF-pigerne væk fra førstepladsen i efterårets sidste kampe. I så fald skal Dronninglund vinde deres resterende tre kampe, mens SIF-pigerne skal tabe deres to sidste kampe.
SIF fik en "skrivebordssejr" på 3-0 lørdag 19/9, idet udekampen mod LKB/Gistrup vindes uden kamp.
Yderligere et point til SIF-pigerne og titlen som puljevindere er i hus, godt gået.
Med venlig hilsen
René Qvist
Cheftræner for U 14-U 15-piger samt U 17-piger i SIF Fodbold