Menu

Fornem 3-2-sejr til U 15-piger Vest

Af René Qvist
21. september 2015 kl. 08:57
På en solbeskinnet søndag skulle U 15 Vest-pigerne hjemme møde Team Viborg, et hold vi tabte 0-1 til i den omvendte kamp. Her samler U 15-pigernes cheftræner, René Qvist, op på det opgør. Læs mere her...

SIF-pigerne satte sig på kampen i U 15 Vest fra start og diskede op med gode kombinationer, styrke i nærkampene og masser af løb for hinanden.
Og efter fem minutters spil fangede vi Team Viborgs bagkæde højt på banen. Laura sendte en god bold i dybden til Julie, og efter et par træk sparkede hun den tørt i kassen og en føring på 1-0 til SIF-pigerne.

Herefter overtog Team Viborg lidt mere af spillet og kom tæt på en udligning med et godt skud på overliggeren. Der var tilløb til en udligning et par gange, men deres angribere skød med løst krudt i første halvleg.
Og efter 20 minutters spil kom SIF på 2-0. Denne gange fik Natasja vendt godt rundt på midten af bane og sendt Julie afsted i dybden, og Julie viste, at hun ikke skød med løst krudt.
Fem minutter senere fik vi hjørnespark, og efter et par lækre detaljer af Signe og Mette, dukkede Maria op i det lille felt og sparkede bolden det sidste stykke i mål.
Kort tid efter var vi faktisk tæt på 4-0, da Julie kom ud at løbe med deres bagerste spiller og var lige ved at komme foran til afslutning, men bolden blev sparket til hjørnespark.

I pausen talte vi om, at vi stadig skulle stå rigtigt og løbe de ekstra meter, da Team Viborg helt sikkert ville komme blæsende.
Vi holdt dem stangen indtil det 44. minut,hvor der blev reduceret på et godt langskud. Herefter blev vi presset endnu længere tilbage på banen, og vi løb rigtigt meget forgæves og begyndte at sparke lidt for meget.
Det resulterede i, at vi kom til at stå meget dybt, og efter 58 minutter kom Team Viborg på 2-3.
Vi fik ikke rigtigt talt sammen, og en af deres angribere kom imellem til scoring.
Herefter sadlede vi om og spillede med en angriber på toppen for at forsvare vores føring hjem. Pigerne holdt stand og endnu en sejr til pigerne.

Vi har i de sidste kampe bevist, vi kan være med, når vi tør spille bolden rundt. Vi kan være med i denne stærke pulje med nogle af danmarks bedste pigehold. Vi ser nu frem til næste kamp, som allerede ligger tirsdag aften 22/9 hjemme mod AaB k. 17.45.
Endnu engang tak til alle de mange forældre og spillere, der bakkede U 15-pigerne op.

Med venlig hilsen
René Qvist
Cheftræner for U 14-U 15- samt U 17-piger i SIF Fodbold

 

 

Luk