Menu

Fortjent sejr til U14-pigerne i Viborg

image
RG
18. april 2021 kl. 22:34
Lørdag var SIF´s U14-piger i kamp på udebane mod Viborg Q. De hev en overbevisende sejr med hjem på 0-3, men den burde have været meget større.

Efter et ærgerligt nederlag i første turneringskamp til U14-pigerne mod LKB/Gistrup, blev det til en flot oprejsning, da holdet i lørdags gæstede Viborg Q.
Her blev det til en flot 3-0 sejr, der endda kunne være blevet endnu større.

Cheftræner David Jakobsen fortæller her:
- Det var jo lidt af en forløsning endelig at få de fortjente 3 point på kontoen i dag mod Viborg Q, for da vi havde sæson debut som nyoprykket Liga 2 hold i sidste weekend og mødte Gistrup på hjemmebane, så var det stik i mod spil og chancer, at vi tabte kampen med 1-3 til et stædigt kæmpende Gistrup hold, dog sagde Gistrup træneren efter kampen at det var klart ufortjent de stak af med sejren og de 3 point.

- De ord blev i sidste weekend brugt som en stor ros til pigerne og en enorm cadeau, for vi skal jo hele tiden huske os selv på i at holdet i Liga 2 primært består årgang 2008 piger krydret med 5 dygtige 2007 piger. Pigerne møder hele tiden et hold i omvendte fortegn, der oftest har overvægt eller rent 2007 hold og få 2008 piger med på holdkortet, dette var også tilfældet med Gistrup som endda havde to stk. 2006 piger med sammen med ene af 2007 piger.

- Kampen i dag i Viborg var ligeledes imod et hold bestående af 2007 med 3 stk. 2008, hvor vi selv i dag endda også har en årgang 2009 pige med som får hele anden halvleg på banen.

Vi spiller i dag en super kamp, vi ligger straks fra start tryk på modstanderen står utrolig højt med bagkæden og har den attitude og spillestil vi gerne ser os selv i, pres spil og aggressivitet med hurtige omstillinger og så direkte spil mod modstanderens mål, medmindre de muligheder er lukket, så kører vi gerne bolden rundt og kombinerer flot i de gyldne trekanter som altid er et kæmpe tema under taktikken inden hver eneste kamp.

 

 

- I dag sad vi på hele første halvleg hvor Viborg var spillet ud af banen, vi går til pause foran 0-2, men det kunne have været 0-5 hvis vi havde udnyttet bare 70% af de chancer vi havde.

 

- Anden halvleg bliver også en dominans, men Viborg får lidt mere fat og vil forsøge at sætte os under pres, men vi holder modet og står utrolig højt med bagkæden og vores målmand står rigtig flot højt som spillende sweeper og klarer de lange stikninger vi lokker modstanderen til og det bliver derfor aldrig farligt for os. Utroligt er det at vi først får lukket kampen til 0-3 i det sidste minut, for vi har igen i anden halvleg hele fem 100% chancer som vores frontduo og kanter ikke udnytter, som desværre er vores evige problem, vi er alt for lidt kyniske.

- Ikke desto mindre en dejlig start, som på papiret har været mod rækkens nemmeste modstandere og nu venter der to spændende og svære kampe mod Fortuna Hjørring og de evige rivaler Jetsmark. Men som de andre resultater har udspillet sig, så ser det ud til at det bliver en meget spændende række vi er havnet i og hvis vi kan stille stærkeste opstilling hver gang og pigerne leverer som de har gjort indtil nu og bliver en kende mere kynisk, så spår jeg at vi kan blande os i kampen om topplaceringerne..

Jeg glæder mig til en spændende sæson med pigerne :-)

Luk