Menu

God skalp til U 15 Liga 2-drenge

image SIF´s målscorere Frederik Bargmann og Mads Rugren i sejren mod Jetsmark IF. Foto: U 15-drenge
25. marts 2018 kl. 12:51
Førsteholdet hos U 15-drenge i U 15 Liga 2 vendte 0-2 til SIF-sejr på 5-2 i udekampen mod Jetsmark IF lørdag 24. marts. Frederik Bargmann satte tre SIF-scoringer ind, og Mads Rugren fandt vej til Jetsmark-netmaskerne to gange - læs mere her...

Lørdag 24. marts 2018, turneringskamp, U 15 Liga 2-drenge:

  • Jetsmark IF - Støvring IF 2-5 (2-2)
  • Støvring IF-opstilling: Oliver Søby - Hessel Oosterhof, Albert Skouboe, Cornelius Christensen, Sylvester Jensen - Peter Harboe, Ulrik Kjærgaard, Lasse Andersen, Magnus Dyrholm - Frederik Bargmann, Frederik Bak. 
  • Scoringer: 
  • 1-0 Jetsmark 1. minut
  • 2-0 Jetsmark 3. minut 
  • 2-1 Frederik Bargmann 5. minut 
  • 2-2 Frederik Bargmann 10. minut 
  • 2-3 Mads Rugren 38. minut
  • 2-4 Frederik Bargmann 60. minut
  • 2-5 Mads Rugren 65. minut
  • Udskiftninger:
  • Mads Rugren for Peter Harboe 36´ 
  • Julius Møller for Frederik Bak 36´ 
  • Peter Harboe for Ulrik Kjærgaard 50´ 
  • Ulrik Kjærgaard for Magnus Dyrholm 55´ 
  • Magnus Dyrholm for Hessel Oosterhof 63´

Ovenpå det ærgerlige nederlag i sæsonpremieren mod Thisted FC skulle U 15-liga 2 forsøge at få revanche på udebane mod Jetsmark i sæsonens nden kamp.
På forhånd vurderet en vanskelig opgave, idet Jetsmark i de forgangne tre halvsæsoner er blevet nr. 1, 2 og 3 i Liga 2, hvor SIF er oprykker.
Havde man lidt bange anelser inden kampen, var de blot forstærket tre minutter inde i opgøret. Da var hjemmeholdet nemlig kommet foran 2-0 efter scoringer i det første og tredje minut efter situationer, hvor de åbne chancer blev givet for nemt væk.

Mareridtsstarten rystede imidlertid ikke SIF, der bare to minutter senere fik reduceret ved Frederik Bargmann på en scoring bagom støttebenet á la Roberto Firminos mål til 3-0 for nylig mod Watford - dog var denne afslutning, mere ren og udført ved jorden.
Yderligere fem minutter senere bragte samme Frederik balance i regnskabet med en scoring til 2-2 efter hjørnespark.

Den stilling hold til pausen, og det var SIF bedst tjent med. Bedømt ud fra chancer kunne Jetsmark have ført med 2-3 mål, men dårlige afslutninger og en velspillende Oliver Søby i SIF-målet forhindrede dette.

Anden halvleg blev mere lige, om end Jetsmark spillemæssigt stadig var en tand foran. Et tidligt mål, bare tre minutter inde i anden halvleg ved Mads Rugren, gav SIF en masse tro på tingene, og selvom SIF 10 minutter senere brændte et straffespark, var der stadig masser af gå-på-mod, og da Frederik Bargmann 10 minutter før slutfløjtet gjorde det til 4-2, var SIF for alvor ovenpå.
Sejren blev endelig cementeret med fem minutter tilbage, da Mads Rugren med en knastør halvflugter gjorde det til slutresultatet 5-2.

Specielt moralen og arbejdsraseriet glæder cheftræner Rasmus Gissel ovenpå sejren:
- Jeg må indrømme, at jeg er enormt glad for de her drenges tilgang til spillet forstået på den måde, at man altid kan regne med en arbejdsindsats, der matcher det, der skal til for at have chance for en sejr. Når jeg gentagne gange i kampene er tvunget til at skifte ud, fordi folk bløder fra knæene efter den ene heroiske redningsindsats efter den anden, så glæder det mig. Det er den type indstilling til spillet, der gør, at man har mulighed for at vinde. Dermed ikke sagt, man gør det, men lægger man ikke de kræfter i spillet, har man i Liga 2 ingen chancer for sejr.
- Samtidig er jeg rigtig glad for moralen. Vi havde inden kampen snakket om, at det er en svær udebane at få noget med fra. De er altid gode til at appellere til dommeren og skabe en svær stemning for udeholdene i Jetsmark. Når man så er bagud 0-2 efter 3 minutter, så er der langt til sejr. Derfor gør drengenes moral mig rigtig glad.
- Vi havde store udfordringer med at få sat presset rigtigt i første halvleg. Jetsmark spillede en klassisk 3-5-2, og specielt deres tre stoppere og to wingbacks var vi ikke dygtige nok til at få lagt pres på. Det betød, at de kunne spille gode bolde til angriberne, hvilket i første halvleg gav dem enormt mange chancer.
- Heldigvis fik vi - i pausen - rettet på de vinkler, vores seks forreste folk skal presse på, og det bevirkede, at vi så langt mere sammenhængende ud i anden halvleg, selvom vi dog stadig indkasserede chancer imod os. Vi var dog også væsentlig bedre til selv at skabe chancer. Primært fordi vi fik flere erobringer via det forbedrede pres. På de chancer var vi enormt effektive, og det er vel stort set kun straffesparket, vi brænder, ellers var der maksimal effektivitet.
- Kampen giver os selvfølgelig et godt boost frem mod onsdagens kamp mod Aalborg KFUM, som i mine øjne bliver en nøglekamp i vores videre færd i turneringen.
- Vi vil gerne kunne kalde os Liga 2-hold efter sommerferien, og hvis det skal lykkes, skal vi have point ud af specielt vores hjemmekampe. Det var vi tæt på mod Thisted, og mod Aalborg KFUM skal vi helst være lidt mere end blot tæt på, hvilket vi kan komme med de indsatser, som der har været i kampene mod Thisted og Jetsmark, og specielt ovenpå lørdagens kamp fortjener drengene virkelig et klap på skulderen, slutter en tydelig tilfreds cheftræner.

Interview med de to målscorere for U 15 Liga 2-drenge kan ses her:

https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2HYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"&HYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"theaterHYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"&HYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"notif_t=page_post_reactionHYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"&HYPERLINK "https://www.facebook.com/siffodbold.dk/videos/vb.154345974618884/1569305116456289/?type=2&theater&notif_t=page_post_reaction&notif_id=1521907450497009"notif_id=1521907450497009

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-15-liga-2-drenge-slaaet-til-sidst/

 

 

 

Luk