Menu

JM-guld til U 13-drenge i Liga 4

image U 13-drengene fra SIF Fodbold efter triumfen og sejren på 3-2 i JM-finalen i Liga 4. Foto: U 13-drenge
Af Torben Mølgaard, cheftræner for U 13-drenge
01. juli 2019 kl. 10:41
SIF-mandskabet var foran 1-0 og 2-1 i JM-finalen i U 13-drengenes Liga 4, men Nustrup/Vojens/Jels udlignede begge gange og brændte et straffespark ved 2-2. SIF-gutterne sikrede sig fornemt en 3-2-sejr på Klank Stadion i Galten, og JM-guldet var i hus. Læs mere her...

Fredag aften 28/6 vandt U 13-drenge det jyske mesterskab i Liga 4.

Efter en heftig uge, som blev indledt med to udekampe mod henholdsvis Nørhalne (6-1) og Viborg FF (3-1) (foto herunder, red.), skulle drengene møde Nustrup/Vojens/Jels i JM-finalen på Klank Stadion i Galten.

Sådan gik det i JM-finalerne, link til
indlæg på DBU Jyllands hjemmeside:

https://www.dbujylland.dk/turneringer-regler/dbu-jylland-turneringer/11-mands-ungdom-senior/jm-puljevinderkampe/alt-om-jm/

Det blev helt som forventet en intens og meget lige kamp, og udfaldet kunne være gået til hvad side, det skulle være.

Vi satte os på spillet fra kampens start, og der var ikke spillet ret mange minutter, før vi var uhyre tæt på at komme foran efter en flot solopræstation. Vi fastholdt presset, og kort efter kom vi foran 1-0 på et flot langskudsmål.

Herefter skiftede kampen karakter, og Nustrup/Vojens/Jels formåede at lægge et godt pres på os, som vi havde svært ved at spille os ud af, og derfor var det fair men bittert, at de fik udlignet til 1-1 kort før pausen.

Pausen bekom os vel, og der var spillet præcis 12 sekunder af anden halvleg, da vores offensive midtbanespiller satte fra alt og alle og lagde bolden i nettet til 2-1 i SIF-favør.

Det gav holdet et enormt boost, og efterfølgende spillede vi klogt rundt med bolden, inden kampen igen ændrede karakter og udviklede sig til en duel-kamp med masser af fight om andenboldene. Men drengene stod godt på banen, og gav ikke de helt store chancer fra sig.

Desværre kostede en forsvarsfejl en omstilling til modstanderne, som endnu engang udlignede. Nu stod det så 2-2. Det kostede på den mentale konto - specielt da de kort efter blev tildelt et korrekt dømt straffespark efter hånd på bolden.

På straffesparket blev bolden imidlertid høvlet over mål, og så var kampen igen helt åben.

Et godt sideskifte og en god aktion fra vores brølstærke fløj gjorde ham i stand til at score sit andet mål i kampen - 3-2 til SIF, og så var det igen op ad bakke for Nustrup/Vojens/Jels. Der var 7-8 minutter tilbage af kampen, og vi fastholdt vores høje og aggressive pres, og det blev aldrig rigtig spændende mod slutningen.

Således sluttede en festlig uge med et velfortjent JM til SIF-drengene.

  • SIF-truppen i JM-finalen bestod af - spillerne nævnt i alfabetisk rækkefølge: Bastian Bach Hansen, Benjamin Brosolat Johansen, Christoffer Hother Bertelsen, Emil Skaarup Jensen, Hjalte Vogt, Malthe Billeskov Mejlholm, Marcus Søndergaard Hansen, Rasmus Christiansen, Rasmus Mølgaard, Sebastian Brandt, Simon Hartung, Victor Nielsen og William Gregersen.

Med sportslig hilsen
Torben Mølgaard, cheftræner for U 13-drenge i SIF Fodbold

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-13-drenge-kredsvindere-og-klar-til-jm/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-13-drenge-rystet-godt-sammen-i-holland/

 

Luk