Lidt af en matchbold for U 19-drenge
Det er kun puljevinderne i U 19 1-puljerne, der med sikkerhed kan være sikre på en plads i forårets U 19-drenge Vest, og onsdag aften 26/10 gælder det efterårets næstsidste kamp for det ene af to SIF-hold i U 19 1.
Det opgør spilles hjemme i Støvring med kickoff kll. 19.00 på kunstgræsbanen, og modstanderen er Aars IK.
SIF-mandskabet fører denne U 19 1-pulje inden de to sidste kampe, og en SIF-sejr denne onsdag aften vil betyde, at Aars IK bliver hægtet af i topstriden om førstepladsen. Både SIF og Arden/Rosendal IK har 9 point for de første fire kampe, mens Aars IK er noteret for seks point for fire kampe.
En SIF-sejr vil samtidig betyde, at SIF-mandskabet - hvis Arden/Rosendal lver op til favoritværdigheden på søndag og besejrer Storvorde-Sejlflod Boldklub (SSB) - kan "nøjes" med uafgjort i sidste spillerunde hjemme mod Arden/Rosendal IK, idet SIF vandt 3-0 i Hørby Skoleby i det første indbyrdes opgør mellem puljens aktuelle etter og toer.
Til gengæld vil et SIF-nederlag til Aars IK i næstsidste spillerunde åbne topstriden op til at omfatte tre hold, og Aars IK har SSB på menuen i deres efterårspunktum.
Og SIF-mandskabet har revanche tilgode, idet Aars IK slog SIF 1-0 i det første indbyrdes møde - SIF-holdets eneste pointtab hidtil i U 19 1-puljen.
Følgende 14 skal forsøge at hive en vigtig SIF-sejr i land mod Aars IK, spillerne nævnt i tilfældig rækkefølge: Anders Dupont - Frederik Pind, Zacharias Krunderup, Patrick Juul Davidsen, Niclas Plougmann, Nicklas Aagaard, Nicolai Pugholm Mouritsen, Mads Borup Steen, Martin Thinggaard, Rasmus Borup Brendborg, Sebastian Meyer Poulsen, Asger Bundgaard Nielsen, Marcus Skovhus Pedersen og Andreas Peter Hansen.
De fire bedste toer - på tværs af alle 12 puljer i U 19 1 - rykker også op i forårets U 19 Vest i lighed med puljevinderne, men opløbet i det regnskab er tæt.
Læs mere om U 19-drengenes seneste sejr på 7-1 ude over SSB her, link til tidligere indlæg:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/7-1-og-u-19-tilbage-paa-foerstepladsen/