Målmandstalent skifter fra SIF til AaB
U 13 Elite er aldersmæssigt det første trin i AaB's Eliteafdeling, og der er for nylig blevet sat navne på de spillere, der skal satses på i den sammenhæng. Det er sket efter at spillerne fra en lang række af AaB's partnerklubber blandt andet har deltaget i træningen på topcentrene i Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde (FNF).
Det gælder også målmand Nicolai Schmidt fra Støvring IF.
Han har deltaget på FNF topcentret i Hobro siden, det startede. Forinden havde Nicolai Schmidt deltaget i AaB's målmandstalent træning i Aalborg. I det forløb har han haft en meget positiv udvikling, hvilket har betydet, at han fik tilbudt pladsen som målmand på det nye U 13 Elite hold 2018/2019.
Nicolai Schmidt har den fordel, at han tidligere har været markspiller, hvilket har betydning for hans benarbejde og deltagelse i spillet som målmand. I moderne fodbold i dag ser man ofte, at målmanden skal agere sweeper, når bolden er længere fremme på banen. Han er også meget atletisk og reagerer hurtigt på bolde fra nært hold.
Vi glæder os til at følge Nicolais udvikling i AaB og ønsker ham alt mulig held og lykke!
Nicolai har spillet i Støvring IF Fodbold siden, han var fire år og de seneste to år har han været målmand på holdet, hvor han har haft stor betydning for U 12-holdet.
Med sportslig hilsen
Trænerteamet for U 12-drenge i SIF Fodbold
- Truppen til U 13 Elite-drenge i AaB 2018/2019 ser således ud:
- Nicolai Schmidt (Støvring IF)
- Holger Bladt (Aalborg Freja)
- Nikolaj Ankerstjerne (St. Restrup I.F. og AaB)
- Andreas Gaede (Aalborg KFUM)
- Malthe Kjølbye (Aalborg Freja)
- Milas Just (Vejgaard Boldspilklub)
- Emil Nymann (RKG Klarup og AaB)
- Noel Atlarsson (Aalborg KFUM)
- Emil Borup (Hjallerup I.F. og AaB)
- Frederik Nygaard (RKG Klarup og AaB)
- Kristian Lynge (Aalborg KFUM)
- Albert Heyde (Dronninglund I.F. og AaB)
- Thor Thellufsen (Hjallerup I.F. og AaB)
- Peter Banasik (GVL Løkken, Jetsmark I.F. og Hjørring I.F.)
- Spillerne på AaB's U 13 Elite trænes af Theis Larsen og assistenttræner: Jim Holm Larsen.