Menu

Oprykkerne sluttede af med 1-0-sejr

image U 14-andetholdet i U 14 Liga 5 holdt for tredje gang i streg nullet og sluttede af med en 1-0-sejr ude over Gug Boldklub. Til foråret gælder det kampe i U 14 Liga 4. Foto: U 14-drenge
Af Brian Østergaard Larsen
08. oktober 2017 kl. 12:14
Andetholdet hos U 14-drengene sikrede sig oprykning til forårets Liga 4 allerede i næstsidste spillerunde, og lørdag 7/10 sluttede SIF-holdet så af med en 1-0-sejr på udebane mod Gug Boldklub. Det beretter SIF-træner Brian Østergaard Larsen mere om her...

Vi havde allerede i næstsidst spillerunde sikret os oprykningen til U 14-drenge Liga 4 i form af en 1-0 sejr i Ranum. Den sejr skulle følges op lørdag 7/10 i sidste spillerunde på udebane mod Gug Boldklub - gerne med et cleen sheet.
For selv om puljen var afgjort, skulle vi levere en god indsats og slutte godt af.

Vi ramte dog aldrig for alvor vores niveau i den sidste kamp, men heldigvis stod vi godt på banen og gav meget få chancer væk.
Efter vores 1-2-nederlag mod puljevinderne fra Svenstrup-Godthåb IF kom der tre finale kampe - mod Nibe/Aars og Ranum gav vi meget få chancer væk, og vi skabte selv rigtig mange chancer. Det blev lidt anderledes i slutkampen mod Gug. Igen gav vi meget få chancer væk, og men vi skabte kun et par rigtig store chancer - dog uden at score på dem.

Vi fik dog i det 32. minut et frispark på kanten af deres straffesparksfelt. Magnus Dam sparkede flot bolden i kassen til 1-0 til SIF.
Vi vandt fortjent 1-0 og sluttede sæsonen af med tre kampe, hvor vi holdt nullet - og samlet en målrettet på 4-0 i de sidste tre kampe.
Det er rigtig stærkt.

SIF-truppen mod Gug Boldklub i den sidste kamp i efteråret 2017: Alfred Grenaae, Hjalte Bagger Kristensen, Magnus Dam, Magnus Midtgaard, Magnus Deichmann Poulsen, Markus Borgbjerg Jensen, Mathias Rytter, Mikkel Rasmussen, Rune Reinert Hansen, Sebastian Bo Kirkegaard, Søren Sandager Nørgaard Nielsen, Tobias Jepsen og Valdemar Eduardo Buus Kjær.

Så stort tillykke til drengene med oprykningen. Det er meget fortjent, så vi kan nu glæde os til kampene i U 14-drenge Liga 4 til foråret.
Nu står den på forberedelse til Liga 4 med masser af træning og træningskampe.

Med sportslig hilsen
Brian Østergaard Larsen, træner for U 14-drenge Liga 5-holdet

Luk