Optimisme hos U 16-drenge før sæsonstart
Godt en uge før sæsonstart har U 16-drenge allerede fået et godt greb om sæsonen, hvilket er kommet til udtryk i to testkampe for førsteholdet, der skal spille i U 16 Liga 2 i fodboldefteråret 2017.
Det startede med en fornuftig indsats og en sejr søndag formiddag på 5-0 hjemme imod Skalborg SK, og senest blev det tirsdag aften til en flot 9-1-sejr hjemme over Hadsund Boldklub. Selvom dette resultat antyder en ganske komfortabel sejr, er der stadig plads til forbedringer både offensivt samt defensivt. Men præstationen var bestemt god og resultatet fortjent.
Igen spillede vi en kamp, hvor vi var spilstyrende og kontrollerede spillet igennem kampens 80 minutter. Vi kom rigtig skidt fra start, da Hadsund scorede på en lang bold fra deres bagkæde - vores forsvar formåede ikke at holde Hadsund-angriberen fra målet. Dog skulle der ikke gå mange minutter, før U 16-drengene kom på måltavlen, ikke kun én gang men hele ni gange i tirsdagens kamp.
Vi har lagt på i vores spil op til denne sæson. Jeg syntes faktisk, at det tog fart på vores udlandstur til Norge, hvor drengene virkelig præsterende på et højt niveau. Vi er blevet bedre i vores defensive boldomgang og er nu kommet til et stadie, hvor vi kan være kampstyrende igennem kampens 80 minutter. Vi har nogle spillere på holdet, som er begyndt at sparke boldene i mål, hvilket kan ses på måltavlen. Vi skaber rigtig mange chancer i løbet af vores kampe - dog manglede vi i sidste sæson en rigtig målscorer. Det har vi nu.
- Vi har op til den nye U 16-sæson fået tilgang af otte nye spillere, nogle bedre kendt i Støvring end andre:
- Andreas Hougaard - tidl. Farsø IK.
- Sune Gaardahl - tidl. Farsø IK.
- Mathias Hougaard - tidl. Farsø IK.
- Frederik Lapirtis - tidl. Farsø IK.
- Jeppe Bloch Jensen - tidl. Støvring IF Årg. 01.
- Mads Kragh - tidl. Blenstrup.
- Kristoffer Lauesen - tidl. Terndrup IF.
- Celvin Jonsson - tidl. AaB.
Det er alle spillere, som har trænet rigtig godt i opstarten og som vil indgå på Liga 4 og Liga 2, når holdene spiller første tuneringskamp.
- Liga 2 - førsteholdet - sparker sæsonen igang på onsdag 16. august kl 18.30 på udebane mod Hobro IK.
- Liga 4 - andetholdet - sparker sæsonen igang på lørdag 12. august kl 16.00 på udebane mod LKB/Gistrup.
- 8 mands - tredjeholdet - sparker sæsonen igang på onsdag 16. august kl 18.30 på udebane mod Rebild Syd.
Med sportslig hilsen
Joakim Nielsen, cheftræner for U 16-drenge i SIF Fodbold