Menu

Pladsen i U 15 1-drenge sikret med 8-1

image U 14 1-drenge i samlet flok efter 8-1-sejren i sidste spillerunde. T.h. en stolt træner i skikkelse af Brian Østergaard Larsen. T.v. Johan Ertmann Andersen, der blev skadet i kampen forinden hjemme mod Hadsund Boldklub. Han støttede fra sidelinjen. Foto: U 14-drenge
Af Jørn Eriksen
09. juni 2016 kl. 11:48
Andetholdet hos U 14-drenge i U 14 1 gjorde arbejdet færdigt med noget af en målfest, da det i sidste spillerunde blev til en SIF-sejr på 8-1 over BIF/TIF i Terndrup onsdag 8/6. Den sejr cementerede tredjepladsen i puljen og sikrede definitivt pladsen i U 15 1-drenge i efteråret 2016. Læs mere her...

U 14 1-drengene skulle bruge en sejr i sidste spillerunde for at være helt sikre på at slutte på den tredjeplads, der ville udløse en billet til efterårets U 15 1-drenge.
Derfor skulle udekampen mod det pointløse bundhold fra BIF/TIF på Terndrup Stadion vindes onsdag 8/6. Med en sejr ville SIF definitivt henvise Hadsund Boldklub til fjerdepladsen - nok så vigtigt, idet nr. 1-3 i U 14 1-puljerne - via den automatiske ombrydning - kommer med i U 15 1-drenge efter sommerferien.

Og SIF-træner Brian Østergaard Larsen tropper rystede hverken på hænder eller fødder i onsdagens udekamp i Terndrup. Allerede ved pausen havde SIF-gutterne afgjort kampen og bragt sig foran 4-0 blandt andet takket være en ægte hattrick af Rami Omar.
Efter pausen fortsatte SIF-målfesten, og SIF øgede føringen til 8-0 i blå-hvid favør, inden hjemmeholdet fik en trøstende reducering til slutcifrene 1-8.
Stærkt gået af U 14-andetholdet at sikre sig en plads i efterårets U 15 1-drenge i et fodboldforår, hvor U 14-førsteholdet allerede har sikret sig førstepladsen og titlen som puljevindere i U 14-drenge Vest 2.

  • Fakta fra U 14 1-slutkampen ude mod BIF/TIF:
  • 2. minut: 0-1 David Mølholt Sand (assist Rami Omar)
  • 11. minut: 0-2 Rami Omar (assist Johan Herman Wisholm)
  • 14. minut: 0-3 Rami Omar (assist David Catalin Sandu)
  • 24. minut: 0-4 Rami Omar (assist Henrik K. Andersen)
  • 0-4 ved pausen.
  • 38. minut: 0-5 Henrik K. Andersen (assist David Mølholt Sand)
  • 45. minut: 0-6 Johannes Tejg Krunderup (assist Henrik K. Andersen)
  • 47. minut: 0-7 Anders Ljungberg Schmidt (assist David Catalin Sandu)
  • 50. minut: 0-8 Anders Ljungberg Schmidt (assist Lasse Bisgaard Jensen)
  • 62. minut: 1-8 BIF/TIF.

Tredjepladsen i U 14 1-puljen til SIF-mandskabet blev samlet sikret takket være 4 sejre, en uafgjort og tre nederlag i forårets 8 kampe - samlet målscore 31-17. Randers Freja blev puljevinder med 18 point for 8 kampe - fem point flere end SIF-holdet.

SIF-truppen, der sluttede af med 8-1 over BIF/TIF:
Frederik Rudkjøbing, Gustav Olsen, Jacob Reeslev, Anders Schmidt, Daniel Sand, David Sandu Catalin, Lasse Bisgaard, Oliver Søltoft, Henrik Andersen, Rami Omar, Johan Wisholm, Johannes Tejg Krunderup og Mads Winkler.

U 14-førsteholdet spiller deres sidste kamp i U 14 Vest 2-puljen hjemme i Støvring på lørdag 11/6 kl. 11.15. Modstanderen er Eastside Viborg. SIF har sikret sig førstepladsen, men der er dømt "pletvask" efter et 0-7-nederlag forleden ude mod Helsted Fremad.

Luk