Menu

Pletvask for U 15 Vest 2-drenge

image U 15 Vest 2 - her i aktion mod Hobro IK på DS Arena - får besøg af Skjold Sæby fredag 2/9 med kickoff kl. 18.00. Foto: Jes Eriksen/U 15-drenge
Af Jørn Eriksen
02. september 2016 kl. 11:35
Førsteholdet hos U 15-drenge i U 15 Vest 2 får fredag aften 2/9 besøg af Skjold Sæby, og den står på pletvask for SIF-mandskabet efter et 0-3-nederlag på DS Arena mod Hobro IK i SIF-holdets første kamp. Andetholdet i U 15 1 spiller topkamp hjemme lørdag 3/9 mod Hadsund/ASV med kickoff kl. 12.00. Læs mere her....

Der er med garanti noget, der skal revancheres og sættes på plads, når førsteholdet hos U 15-drenge i U 15 Vest 2 skal op imod Skjold Sæby på Støvring Stadion fredag aften 2/9 med kickoff kl. 18.00.

Det talentfulde SIF-mandskab, som vandt årets udgave af Vildbjerg Cup i fuldblodsklassen U 15 1, tabte nemlig deres efterårspremiere på udebane mod Hobro IK, der sejrede 3-0 på DS Arena takket være tre fuldtræffere efter pausen.

Modstanderne fredag aften i Støvring, Skjold Sæby, har indkasseret tre nederlag på stribe hidtil i dette efterår, samlet målscore 2-15, hvilket kan indikere, at SIF-mandskabet forhåbentlig får efterårets første point og får afstukket kursen lidt bedre i Vest 2-puljen.

U 15 Vest 2-truppen til kampen mod Skjold Sæby: Kasper Niss, David Sandu Catalin, Nicklas Christiansen, Robert Ørtoft, Max Jørgensen, Malthe Hannesbo, Christian Kold, Samuel Angelo, Mikkel Drejer, Daniel Sejer, Nikolaj Christiansen, Henrik Andersen og Jeppe Folden.
Der er afbud i SIF-lejren fra en skadet Asger Stahl Olsen.

 

Andetholdet hos U 15-drenge i U 15 1 (foto herover) spiller hjemme lørdag 3/9. Det gælder et topopgør mod Hadsund/ASV, og den kamp fløjtes i gang kl. 12.00. 

Begge mandskaber er noteret for syv point efter de tre første kampe, men gæsterne indtager førstepladsen takket være en bedre målscore. SIF-mandskabet spillede 0-0 i deres seneste kamp på udebane mod Hobro IK.

U 15 1-truppen mod Hadsund/ASV: Albert Højlund, Anders Schmidt, Frederik Rudkjøbing, Gustav Olsen, Jacob Reeslev, Johan Wisholm, Johannes Tejg Krunderup, Lasse Bisgaard, Mads Winkler, Oliver Søltoft, Rami Riad, Rasmus Næsby Schrøder og Simon Kristian Knudsen.

 

 

 

Luk