Menu

Pligtsejr til U 19 Liga 2 på umulig bane

image U 19 Liga 2 - her dog efter sejren over Aars IK på udebane - slog St. Restrup IF 4-2 på udebane søndag 22/10. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
24. oktober 2017 kl. 14:38
U 19 Liga 2-mandskabet hentede - trods fravær af en lille håndfuld af de vante stamspillere - en pligtsejr på 4-2 forleden, da det gjaldt St. Restrup IF på udebane, og med den sejr har SIF-mandskabet hentet tre sejre i efterårets første fire kampe i U 19 Liga 2-puljen. Læs mere her...

Hidtil har kun puljens førerhold, Randers Freja, besejret SIF-holdet - puljevinderne sikrer sig adgang til forårets U 19 Liga 2 i lighed med de seks bedste toere på tværs af de 10 U 19 Liga 2-puljer, så forårets U 19 Liga 2 kommer til at tælle 16 nuværende U 19 Liga 1-hold samt 16 islæt fra den nuværende U 19 Liga 2.

- Banen var våd og tung, og og allerede efter et lille kvarter var grønsværen blevet flænset op, så det nærmest var umuligt at spille poleret fodbold, men vi fik den sejr, vi skulle bruge, siger Rasmus Numan Petersen, cheftræner for U 19-drengene.

En del af SIF-spillerne var lige vendt hjem fra efterårsferie, og fire-fem andre var ikke med, og banen var en mudderpøl.

- Vi var stadig langt bedre end St. Restrup IF og kunne såmænd have vundet endnu større, fortsætter Rasmus Numan Petersen.

Der skulle dog gå 27 minutter, før SIF fik åbnet målscoringen i Frejlev. Nicolai Mouritsen, småsyg på kampdagen, bragte SIF på sejrskurs på en assist fra Jens Janum Riis, og den offensive midtbanespiller, Marcus Skovhus Pedersen, øgede til både 2-0 og 3-0 i det 33. og 38. minut.

3-0 til SIF ved pausen.

SIF-startopstillingen, 4-2-3-1: Anders Dupont - Kasper Moes, Kasper Dyrholm, Nicolai Mouritsen og Rasmus Bøgh - Malthe Christiansen og Casper Henriksen - Selemani Kikwangazala, Marcus Skovhus Pedersen og Jens Janum Riis - Mads Borup Steen.
Bænken denne gang: Sebastian Meyer Poulsen, Rasmus Ørtoft og Patrick Davidsen.

St. Restrup IF reducerede til 1-3 i det 58. minut, men 14 minutter før tid scorede en af de tre SIF-indhoppere i kampen, Rasmus Ørtoft, til 4-1. Fem minutter før tid fik hjemmeholdet en kosmetisk trøstscoring til 2-4.

Alle 14 i SIF-truppen kom i aktion i 4-2-sejren i Frejlev.

U 19 Liga 2 spiller igen på søndag 29/10 hjemme mod puljens førerhold, Randers Freja. Kronjyderne vandt det første indbyrdes opgør 7-2 i Randers - blandt andet takket være seks scoringer indenfor den sidste halve time.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-19-liga-2-styrkede-top-2-mulighederne/

 

 

Luk