Menu

Puljerne for U 19-, U 16- og U 15-drenge

image U 16-drengene skal i foråret prøve kræfter med U 16 Liga 1 efter efterårets oprykning fra U 16 Liga 2. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
01. december 2017 kl. 14:11
DBU Jylland har også fået forårets puljer til de sportsligt øverst placerede ungdomshold klar. Set med SIF-briller er der nu sat navne på modstanderne til U 19 Liga 2, U 16 Liga 1 og U 15 Liga 2 hos drengene - læs mere her...

Spændigen om, hvem modstanderne måtte blive i fodboldforåret 2018, er også udløst for de sportsligt højest placerede ungdomshold.

U 19-drengene, der indløste billet til forårets "Turboudgave" af U 19 Liga 2-rækken er havnet i en pulje omfattende Brønderslev IF, Gug Boldklub, Hjørring IF, Skjold Sæby, Skibsby-Højene IF (SHI), Storvorde-Sejlflod Boldklub (SSB), Støvring IF og Aalborg Chang.
Det blev dermed - lidt som forventet - til en "Nord-pulje". I foråret 2018 er halvdelen af besætningen holdmæssigt "nedfald" fra efterårets U 19 Liga 1, og der venter derfor SIF-gutterne kampe på et sportsligt højere niveau end i efteråret, hvor SIF-holdet tog andenpladsen á point med puljevinderne fra Randers Freja, der var bedst indbyrdes.
U 19 Liga 2-tropperne har forårspremiere på udebane mod SSB, i første omgang fastsat til 18. marts, og i spillerunde to og tre gælder det SHI hjemme og Aalborg Chang på udebane.

Førsteholdet hos U 16-drengene rykkede op fra U 16 Liga 2 til forårets U 16 Liga 1, og SIF-mandskabet er kommet med i en U 16 Liga 1-pulje omfattende Eastside Viborg, Herning Fremad, Hjørring IF, LKB/Gistrup, Randers Freja, Silkeborg IF, Støvring IF og AaB.
SIF-oprykkerne får - et på papiret - barsk udlæg på forårets kampe i den skrappeste række i årgangen. Forårspremieren - i første omgang fastsat til 18/3 - spilles hjemme mod AaB, der vandt efterårets U 16 Liga 1-pulje, og i anden spillerunde gælder det Eastside Viborg på udebane. Eastside Viborg vandt efterårets U 16 Liga 2-pulje med pæn margin ned til SIF på andenpladsen. I tredje spillerunde gælder det LKB/Gistrup på udebane.

Førsteholdet hos U 15-drenge rykkede i efteråret 17 op fra U 15 Liga 3 til forårets U 15 Liga 2, og SIF-holdet er havnet i en U 15 Liga 2-pulje omfattende FS Holstebro, Hobro IK, Jetsmark IF, Støvring IF, Thisted FC, Viborg FF, VUGH og Aalborg KFUM.
I forårspremieren - fastsat til 18/3 - har SIF-holdet fordel af hjemmebane mod Thisted FC, mens det i anden og tredje spillerunde gælder Jetsmark IF på udebane og Aalborg KFUM på hjemmebane i Støvring.

Mere om forårets puljer, der er klar her - link til DBU Jyllands hjemmeside:

https://www.dbujylland.dk/Nyheder/2017/December/Puljer-online

 

 

Luk