Menu

Rokering på to trænerposter

image Både Brian Ø. Larsen (her på billedet) og Jakob Lumbye Jensen får nye opgaver efter sommerferien
Rasmus Gissel
04. juni 2017 kl. 15:37
Brian Ø. Larsen og Jakob Lumbye Jensen får nye opgaver efter sommerferien

Når den nye sæson går i gang bliver med det med et par, i SIF-lejren kendte ansigter, på nye poster.
Således bliver Brian Ø. Larsen, der hidtil har stået i spidsen for U15-2 (årgang 2002) ny mand i spidsen for det kommende U14-2 (årgang 2004).
Jakob Lumbye Jensen der hidtil har stået i spidsen for U14-2 (årgang 2003) bliver ny mand i spidsen for det kommende U16-2 (årgang 2002).

I årgang 2002 er Joakim Nielsen cheftræner og han glæder sig til samarbejdet med Jakob Lumbye:
- Først en tak til Brian Ø. Larsen for det halve års samarbejde vi har haft omkring drengene.
Jeg er rigtig glad for at vi får Jakob tilknyttet afdelingen. Jeg tror Jakob kan løfte vores i forvejen gode andethold yderligere.
Vi har arbejdet sammen i LKB tidligere, omkring samme årgang og da vi samtidig er personlige venner er vi vandt til at snakke meget fodbold sammen og udfordre hinandens synspunkter.
Derfor håber og tror jeg at vi kan styrke hinanden både fagligt og socialt omkring holdene.
Jeg ser frem til et rigtig godt samarbejde.

Også Jakob Lumbye Jensen ser frem til de nye udfordringer:
- Jeg glæder mig til at starte arbejdet med årgang 2002, og så glæder jeg mig enormt til samarbejdet med Joakim Nielsen. Vi har samarbejdet før i LKB og ser hinanden privat også, så der vil med garanti blive snakket meget fodbold.
Samtidig håber jeg at kunne udvikle mine egne trænerevner. Specielt håber jeg at jeg sammen med holdet kan blive bedre til at beherske den defensive del af spillet.
Det er et rigtig godt andethold, der er i årgang 2002 og hvis både holdet og jeg selv kan styrke den del, ser det rigtig spændende ud.



I årgang 2004 er Thomas Jensen cheftræner, hvilket han har været siden sidste sommer. Thomas er gladfor ansættelsen af Brian Ø. Larsen og ser frem mod et endnu bedre træningsmiljø:
- Jeg ser det som en stor styrkelse af træningsmiljøet at vi nu får Brian Ø. Larsen tilknyttet.
Lars-Bo Kirkegaard har gjort et fantastisk stykke arbejde med drengene, men vi har hele tiden vidst at der skulle en ny mand på efter sommerferien.
Derfor er jeg også rigtig glad for at det er blevet Brian, der jo har lavet et meget flot stykke arbejde med årgang 2002. Jeg er sikker på at vi får skabt et rigtig godt træningsmiljø sammen og så skal sejrene også nok komme til andetholdet, ovenpå dette forår, hvor de lige har skulle lære 11-mandsspillet at kende og samtidig har været i en meget stærk pulje, hvor de har skulle konkurrere mod mange førstehold.

Brian Ø. Larsen selv glæder sig selvsagt også til de nye udfordringer:
- Det er ikke uden vemod at jeg siger tak for denne gang til årgang 2002.
Det har været et langt samarbejde, hvor jeg synes vi på mange måder er vokset sammen, specielt offensivt har slagkraften været stor.
Når det er sagt, så glæder jeg mig helt vildt til at få bygget årgang 2004 op. Der er en flok dygtige spillere som lige skal vende sig til at spille 11-mands. Når det er sket er jeg sikker på vi vil se holdet udvikle sig flot.
Samtidig glæder jeg mig til samarbejdet med Thomas Jensen, der har været cheftræner for årgangen i et år nu og heldigvis fortsætter. Jeg tror vi kommer til at supplere hinanden rigtig godt og jeg håber vi kan udfordre hinanden både fagligt og i forbindelse med at få skabt det bedst mulige træningsmiljø og sociale miljø for drengene.

Sportschef Rasmus Gissel ser med optimisme på de nye trænergrupper:
- Jeg tror at sammensætningen af de nye trænergrupper, vil kunne få det bedste frem i alle mand. Jeg ser det som nogle trænerteams der kommer til at supplere hinanden rigtig godt.
Det betyder samtidig at vi er på jagt efter en afløser for Jakob Lumbye Jensen i årgang 2003 omkring det kommende U15-2. Her er dialogen selvsagt igang og jeg forventer at kunne melde en afløser ud inden for de kommende 14 dage. 

Luk