Menu

Så gælder det JM for U 16-pigerne

image U 16-pigerne efter deltagelsen ved de nordjyske regionsmesterskaber, hvor billetterne til JM-finalestævnet blev sikret. Foto: U 16-piger
Af Morten Henriksen, U 16-piger
01. februar 2018 kl. 10:13
Den står i weekenden 3.-4. februar på "langtur" til Hurup Hallerne i Thy for U 16-pigerne fra SIF Fodbold. Det gælder JM-finalestævnet i indendørsfodbold i U 16 A-rækken. Det fortæller SIF-træner Morten Henriksen mere om i dette indlæg - læs mere her...

Holdet, der skal repræsentere SIF-farverne ved JM for U16-piger A, er nu udtaget. Ikke overraskende er de fem U 16-piger, der har været fast inventar på holdet hen over vinteren, at finde på holdkortet, mens der var lidt mere spænding om, hvem blandt U 15-pigerne, der skulle supplere truppen.

De taktiske muligheder for at fremme egne styrker samt vurderingerne af modstanderne har frembragt følgende hold: Emma Buus, Emma Damgaard, Fie Bols, Malene Jensen og Nikita Hartmann samt U 15-spillerne Emma B. Sørensen og Mathilde Maj Pedersen.

Efter programmet kan vi imødese en meget svær lørdag, hvor de fire kampe byder på tre regionsmestre samt AaB, der på målscoren snuppede andenpladsen ved NM (de nordjyske regionsmesterskaber, red.) fra os. Vi tror på en enkelt overraskelse lørdag, som sammen med nogle sejre i søndagens tre kampe mod 2'erne fra region 2 og 3 samt 3'eren fra region 3 med lidt held kan bringe os i spil til en semifinaleplads - og derfra kan alt ske.
De fire bedste efter grundspillet, hvor alle møder alle, indløser billetter til semifinalerne, nr. 1 mod nr. 4 og nr. 2 mod nr. 3.

Se U 16-pigernes kampprogram ved JM i U 16 A-piger i Hurup Hallerne her, link til DBU Jyllands hjemmeside:

https://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/programComplete.aspx?poolid=249201

 

Vi ved, at vi skal have heldet på vores side, og at resultaterne i de øvrige kampe skal falde ud til vores fordel for, at vi kan komme i betragtning til en top-placering. Sportslig succes vil derfor ikke udelukkende blive målt på slutplacering, men også på om vi i de enkelte kampe lykkes med det lagte taktiske oplæg uanset resultatet af de enkelte kampe.
Oplevelsen af at være til et mesterskabsstævne med de bedste otte pige- og drengehold i årgangen i Jylland giver i sig selv noget selvtillid til foråret, så lidt af succesen er allerede sikret blot ved deltagelsen.

Det er både U 16-drenge og U 16-piger - A- og B-rækkerne, der skal afvikle deres JM-finalestævner i Hurup Hallerne i Thy i den forestående weekend 3.-4. februar.

Med sportslig hilsen
Morten Henriksen, træner for U 16-pigerne

 

LÆS OGSÅ: 

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/u-16-piger-klar-til-jm-i-a-raekken/

https://www.dbujylland.dk/nyheder/2018/januar/jm-indefodbold

Luk