Menu

SIF-duo træner med i AaB

Af René Qvist
01. september 2015 kl. 21:15
I pigeafdelingerne i Støvring løber der rigtigt meget talent rundt. I U 13-årgangen, som er fra 2003, er pigerne Emma Sindal Bøgedal og Sofie Skree Qvist et godt eksempel. Læs mere her...

De to talentfulde SIF-piger har begge sagt ja til muligheden for at træne med de bedste piger i AaB´s årgang fra 2003. Begge piger har valgt, at det var i AaB, man ville forfølge drømmen om at udvikle sig yderligere, og se hvor langt talentet kan række. Begge piger har mulighed for at træne to gange om ugen med de bedste piger i AaB, udover deres egen træning i Støvring.

Emma er central midtbanespiller på Støvrings U 13 mesterrækkehold, samtidigt med at hun hjælper på U 15 mesterrækkeholdet, når de mangler spillere.
Sofie spiller bagerst på U 15 mesterrækkeholdet og hjælper også på U 13 mesterrækken, når de mangler spillere eller ikke spiller på U 15 holdet.

I Støvring er vi stolte over, at vi som klub kan blive ved at udvikle spillere, som andre klubber synes er interessante. Begge piger har valgt at spille i Støvring indtil sommeren 2016. Herefter vil de se på, om de skal tage skridtet fuldt ud og skifte til AaB.

Her er hvad David Nielsen fra AaB har sagt om Emma og Sofie:
AaB pigefodbold har gennem de seneste år været inde i en rivende udvikling, hvor der gennem en målrettet satsning er skabt en solid platform for de piger, der ønsker at prøve kræfter med pigefodbold på højest mulige niveau.Derfor er det også narturligt, at AaB har vendt blikket mod Støvrings pigeafdeling , hvor pigernes trivsel og udvikling også prioriteres.
Dette er der kommet en spændende aftale ud af, hvor Sofie Skree Qvist og Emma Sindal Bøgedal fra Støvrings årgang 2003 er blevet knyttet til AaB´s træningsmiljø , hvor de deltager i ugentlige træninger for at teste sig selv og finde ud af, hvor langt deres talent rækker. Begge piger er er blevet observeret gennem flere sæsoner, og de besidder begge kompetancer og egenskaber, der kan være interessante i både AaB- og DBU-regi.
I AaB er vi super glade for den indgåede aftale, da den sikrer, at pigerne fortsat udfordres på det højest mulige niveau i Støvring samtidigt med, at vi får muligheden for at bygge videre på den positive udvikling som de begge er inde i.
Det var ordene fra David Nielsen fra AaB Pigefodbold.

Som en lille krølle på halen på historien er det lidt spændende, at pigerne fra Støvring har trukket AaB i pokalturneringen onsdag 2 september på hjemmebane kl. 19.00, og dermed skal spille mod de piger, de træner med i AaB. En kamp som ikke mindst Emma og Sofie glæder sig til.

Med venlig Hilsen
René Qvist
Cheftræner U 14-U 15 samt U 17-piger i SIF Fodbold

 

 

Luk