Menu

SIF Fodboldskolen 2018 skudt i gang

image Nogle af deltagerne på Miniskolen skød med skarpt fra straffesparkspletten på førstedagen af SIF Fodboldskolen 2018.
Af Jørn Eriksen
02. juli 2018 kl. 15:03
Der var masser af skarpe skud, store smil, glimt i øjnene og bragende klart solskinsvejr, da SIF Fodboldskolen 2018 blev sat i gang mandag morgen/formiddag 2. juli. 113 drenge og piger er i aktion i uge 27 på henholdsvis Mini- og Maxiskolen - læs mere her. Masser af fotos fra førstedagen...

Vejrguderne spiller så sandelig med her i uge 27, hvor SIF Fodboldskolen 2018 afvikles med henholdsvis en Miniskole mandag til og med onsdag og en Maxiskole for de ældste deltagere rullende fra mandag til og med fredag.

Solen bragede løs fra en klar himmel, da de 113 tilmeldte drenge og piger - 40 på Miniskolen og 73 på Maxiskolen tog hul på løjerne mandag 2. juli, og vejrudsigten lover herligt sommervejr hele ugen.

Pigerne og drengene var i aktion på både bane 1 og 2 ved klubhuset samt bane 4 oppe ved siden af kunstgræsbanen, der lejlighedsvis også blev taget i brug i lighed med multibanen nær klubhuset.

De 40 deltagere på Miniskolen var mandag kort før middag optaget af øvelser fordelt på 3-4 grupper på bane 1, og en af grupperne havde på et tidspunkt gang i en straffesparksøvelse, hvor de to unge trænere agerede målmænd - her kunne de danske VM-spillere, der tjekkede ud efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence søndag aften i 1/8-finalen mod Kroatien, vist godt have hentet lidt inspiration. Både piger og drenge skød med skarpt, da undertegnede sjoskede forbi.

Det varme vejr betyder også, at der er behov for drikkepauser og pusterum i skyggen, og det så alle ud til at dosere i passende mængder.

14 spillere fra de ældste ungdomsårgange og senior i SIF Fodbold er instruktører/trænere med Jan "Krølle" Nielsen som trænerleder og Brian Bloch Jensen som leder af SIF Fodboldskolen 2018.

Mandagen var også dagen, hvor de 113 deltagere fik udleveret tøjpakken og en bold hver, og det hele forløb også i den sammenhæng gnidningsfrit ifølge Brian Bloch Jensen.

 

SE FLERE FOTOS FRA DAG 1
AF SIF FODBOLDSKOLEN 2018
PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE 

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/113-boern-med-paa-sif-fodboldskolen-2018/

 

 

 

Luk