Menu

SIF-piger mod Fortuna i pokalkvartfinale

image SIF-pigerne - blandet hold af U 16- og U 18-spillere - efter pokalsejren på 2-1 hjemme over Skovbakken i efteråret 2016. Onsdag 26/4 kl. 19.00 gælder det Fortuna Hjørring fra U 18 DM i kvartfinalen i Jysk Pokalturnering hjemme i Støvring. Foto: U 18-piger
Af Jørn Eriksen
26. april 2017 kl. 13:06
Et blandet hold af U 16- og U 18-spillere fra SIF Fodbold er klart i den undertippedes rolle, når det onsdag aften 26/4 gælder en kvartfinale i Jysk Pokalturnering hos U 18-pigerne hjemme i Støvring mod Fortuna Hjørring fra U 18 DM-rækken. Der er kickoff kl. 19.00 - læs mere her...

Det er med en grundstamme fra U 16-pige Mesterrækkeholdet, SIF Fodbold i aften (onsdag 26/4 2017) tager imod mægtige Fortuna Hjørring fra U 18-pige-DM i en kvartfinale i Jysk Pokalturnering.

- Det bliver ikke større for SIF-pigerne. Fortuna Hjørring har tre-fire landsholdsspillere i truppen, men vi ved selvsagt ikke, om de alle er med i pokalkampen mod os, siger René Qvist, cheftræner for U 16 Pige-Mesterrække i SIF Fodbold.

Han var i efteråret 2016 både cheftræner for U 16- og U 18-pigerne i SIF Fodbold, hvor et blandet SIF-hold (U 16- og U 18-spillere, red.) sikrede sig adgang til pokalkvartfinalen ved at besejre Skovbakken fra U 18-DM 2-1 hjemme i Støvring, og derfor styrer René Qvist også taktikken fra sidelinjen i kvartfinalen, selvom Niels Johnstad siden er blev cheftræner for U 18-pigerne i SIF Fodbold.

Læs mere om pokal-sejren på 2-1 over Skovbakken fra U 18-piger-DM her:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/pokal-pragtpraestation-af-u-18-pigerne/

 

De nuværende U 16-spillere på pigesiden i SIF Fodbold blev i sommeren 2016 jyske mestre i U 15 Mesterrækken ved at besejre Billund IF 1-0 i finalen spillet på Skovbakkens hjemmebane i Aarhus. Også her med René Qvist som cheftræner.
I foråret 2017 har SIF Fodbold aktuelt et U 16-pigehold med i U 16 Mesterrækken samt et U 18-pigehold med i Mesterrækken.

- Jeg håber, at rigtig mange tilskuere vil dukke op og bakke os op i pokalkvartfinalen mod Fortuna Hjørring. Det fortjener pigerne, og vi må selvsagt finde os i, at Fortuna Hjørring er kæmpefavoritter til at indløse billet til pokalsemifinalerne, slutter René Qvist, der efter sommerferien skal være cheftræner for U 14 Elitepigerne i AaB.

  • Kvartfinalerne i Jysk Pokalturnering - U 18-piger, alle spilles onsdag 26/4 kl. 19.00: 
  • Støvring IF - Fortuna Hjørring (DM).
  • BMI (M) - AaB (DM)
  • Kolding Q (DM) - Varde IF (DM)
  • Team Viborg (DM) - IF Lyseng (DM)

René Qvist er også styrmand på Teknikskolen for piger i SIF Fodbold. Se indslag - frisk fra fad - fra DBU Jyllands hjemmeside. DBU Jylland har været en smut i Støvring for at lave et flot indslag om Teknikskolen - link til det indslag her:

http://www.dbujylland.dk/nyheder/2017/april/stor_succes_med_teknikskole_for_piger

 

 

Luk