Menu

Sikker sejr til U18 pigerne

image U18 pigerne - til lejligheden klædt i grønt - hev en sikker sejr i land.
RG
03. september 2020 kl. 16:31
Med en overbevisende indsats sejrede u18-pigerne 3-0 ude mod Team Østvendsyssel.

Der var på intet tidspunkt tvivl om sejren - det var alene størrelsen det kom til at dreje sig om. Og uskarphed i afgørende situationer gjorde at SIF´erne måtte “nøjes” med de 3 scoringer - 2 af Emma Bøgedal og 1 af Cecilia Rasmussen.

Cheftræner Morten Henriksen var da også en tilfreds mand efter kampen:
- For første gang i denne sæson fik vi spillet det spil vi øver os så meget på, på træningsbanen. Mange hurtige pasninger og sideskifte gjorde det svært for modstanderen at tage bolden fra os og vi fik sat mange angreb over kanterne med fine indlæg. Nu mangler vi så blot at omsætte godt spil til mål.

- Med kampen mangler alle hold i puljen nu kun et enkelt opgør inden midtvejsombrydningen. Og stillingen er uhyre tæt i toppen. LKB og Aars ligger blot et enkelt point foran KFUM og os, så alle 4 hold er i spil til de to pladser i Liga 1. Vi mangler LKB, så opgaven for os er klar - der skal vindes - og så skal enten Aars eller KFUM sætte point til i deres opgør mod hvert sit bundhold. Det sidste kan vi ikke gøre noget ved så vi koncentrerer os om vores opgør.

- Stor ros til hele holdet for at følge den lagte plan, og så lige et ekstra plus til Emma Bøgedal for en ekstraordinær stor indsats. Hun fik fortjent 9 stemmer og blev kampens spiller.

Luk