Små fødder men store stjerner i svøb
Det var Technica Cup 2019's yngste deltagere, der var først i aktion i Arena Himmerland søndag 29/12, hvor det gjaldt kampene på halv bane og minimål i den nye hal - både U 5-drenge og U 7-piger skulle i gang med deres første kampe kl. 09.00.
Og tju-hej, hvor det gik.
Både på og udenfor banerne. De små fødder med de store fodboldhjerter trak nemlig masser af tilskuere på lægterne, hvor familiemedlemmer i mange aldre var med til at skabe en fornøjelig og herlig stemning omkring kampene i Technica Cup 2019, der samlet har 353 hold med i deltagerfeltet, hvilket er rekord - den gamle lød på 326 hold.
Og der blev gået til stålet og både U 5-drenge og U 7-piger. Samspillet er forståeligt nok ikke finpudset, men legen med bolden og hyggen ved at være sammen om en idræt med andre ligesindede lyste ud af af samtlige deltagere.
Og der blev scoret mål, mange mål - men resultaterne går de talentfulde poder vist ikke så meget op i endnu.
Siden overtog U 6-drenge scenen, og i skrivende stund er U 7-drenge i aktion med deres kampe på halv bane og minimål frem til ved 18.35-tiden denne søndag, hvor U 8-drenge og U 9-piger indtog den gamle hal i Arena Himmerland. U-9-pigerne - A-rækken - er først færdigspillet søndag ved 18.40-tiden.
SE FLERE FOTO FRA SØNDAGENS
TIDLIGE KAMPE I ARENA HIMMERLAND
PÅ KLUBBENS FACEBOOK-SIDE
I Støvring Hallen (kampe på store mål) ser søndagens program således ud:
08.00 - 10.15: U 15-drenge B
10.30 - 14.06: U 15-drenge A
14.20 - 20.56: U 16-piger
21.10 - 23.25: U 18-piger
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/technica-cup-2019-saadan-gik-det-paa-dag-2/
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/salg-af-fyrvaerkeri-27-31-december/