Stjerneskær over målmandstræning i SIF
Maria Johnstad Møller står for målmandstræningen hver onsdag for U 10- til U 13 piger og drenge i SIF Fodbold, og det er hende, der har lavet aftalen med Fortuna-duoen Maria Lindblad Christensen og Laura Frank.
Maria Lindblad Christensen er målmand, mens Laura Frank er forsvarsspiller, og de har begge haft debut på A-landsholdet efter masser af kampe på diverse U-landshold.
Maria Lindblad Christensen (Fodboldfoto: Jesse Madsen) pådrog sig tilbage i 2015 en alvorlig hovedskade efter at have ramlet ind i en modspillers knæ med stor kraft, og siden har en slem knæskade drillet målmandstalentet, men hun kæmper en brav kamp for at komme tilbage på topniveau.
Hun er noteret for 1 A-landskamp (mod Island i under en international turnering i Kina, red.), 2 U 23-, 22 U 19-, 20 U 17 og 8 U 16-landskampe - samlet 53 optrædener i rødt og hvidt hidtil.
Laura Frank - (t.h. på foto - Fodboldfoto: Jesse Madsen), der ligesom Maria Lindblad Christensen har en fodboldfortid i Team Viborg, begyndte karrieren i VH 08 Mariagerfjord. Hun har 2 A-landskampe, 1 U 23-, 19 U 19-, 5 U 17- og 10 U 16-landskampe på sit cv. Samlet 37 kampe i rødt og hvidt hidtil for Laura Frank. Hun fik debut på A-landsholdet under Algarve Cup i Portugal i foråret 2018.
Jo, der kommer stjerneskær over målmandstræningen i SIF-lejren onsdag 3/12 med start kl 17.30, hvis nogle skulle være interesseret i at følge løjerne på tættere hold.