Menu

Stor sværm af SIF-hold til Vildbjerg Cup 2019

image En situation fra 2018-udgaven af Vildbjerg Cup, hvor SIF's daværende U 10-drenge skulle i aktion. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
11. juli 2019 kl. 12:51
På drengesiden har SIF Fodbold hold med fra U 9 til U 15 samt et hold i U 17, mens fire hold - U 10, U 12, U 15 og U 18 - skal forsvare de blå-hvide farver på pigesiden under Vildbjerg Cup 2019 i dagene 1.-4. august i uge 31. Fra arrangørside er 1. udgaven af kampprogrammet også klar - læs mere her...

Det er igen i år en rigtig pæn flok af SIF-spillere, der skal i aktion under Vildbjerg Cup 2019 i dagene 1.-4. august i den fjerdestørste europæiske ungdomsturnering i fodbold.

Der er rundt regnet 150 SIF-spillere med i deltagerfeltet i år. Enkelte hold har spillere med fra andre klubber - men de spiller for SIF. Og traditionen tro tager masser af forældre/familiemedlemmer også turen til Vildbjerg - en hel med base i Camp SIF. 78 campingpladser er booket i SIF-lejren. 

Det er 41. gang, Vildbjerg Cup afvikles, og forude venter samlet cirka 1900 fodboldkampe fordelt over de fire dage på 44 veltrimmede græsbaner - og enkelte kunstgræsbaner - i gå-afstand omkring Vildbjerg Sports- og Kulturcenter. Der er 43 forskellige spillerækker på menuen samlet i år.

Du/I kan se 1. udgaven af kampprogrammet samt puljeinddelingen inde på Vildbjerg Cups hjemmeside, link hertil lige herunder:

https://www.vildbjerg-cup.dk/nyhed-15/puljeinddeling-kampprogram

 

SIF Fodbold deltager i Vildbjerg Cup 2019 med følgende hold:

Drenge:

  • U 9-drenge, pulje 1 (5-mands) - årgang 2011.
  • U 9-drenge, pulje 8 (5-mands) - årgang 2011.
  • U 10-drenge 2, pulje 15 (5-mands) - årgang 2010.
  • U 10-drenge 3, pulje 22 (5-mands) - årgang 2010.
  • U 11-drenge 2, pulje 33 (8-mands) - årgang 2009.
  • U 11-drenge 3, pulje 36 (8-mands) - årgang 2009.
  • U 12-drenge 1, pulje 40 (8-mands) - årgang 2008.
  • U 12-drenge 3, pulje 48 (8-mands) - årgang 2008.
  • U 13-drenge 2, pulje 59 (8-mands) - årgang 2007.
  • U 13-drenge 3, pulje 66 (8-mands) - årgang 2007.
  • U 14-drenge 2, pulje 84 (11-mands) - årgang 2006.
  • U 15-drenge 1, pulje 102 (11-mands) - årgang 2005.
  • U 15-drenge 8-mands, pulje 112 (8-mands) - årgang 2005.
  • U 17-drenge, pulje 136 (11-mands) - årgang 2003-2004.

Piger:

  • U 10-piger, pulje 24 (8-mands) - årgang 2010.
  • U 12-piger 1, pulje 54 (8-mands) - årgang 2008.
  • U 15-piger, pulje 113 (11-mands) - årgang 2005.
  • U 18-piger 8-mands, pulje 146 (8-mands) - årgang 2002-2003.

Vildbjerg Cup er sædvanen tro niveau-opdelt, og efter indledende gruppekampe splittes der op i A-slutspil for de bedste samt B-slutspil (Dominus Cup) for de øvrige - alt sammen for at sikre jævnbyrdige kampe, så alle får en god oplevelse ud af det.

En stor sværm af camperende forældre/familier er sædvanen tro klar til at gøre de mange SIF-hold og spillere følgeskab til Vildbjerg Cup 2019. Det vender vi tilbage til i senere indlæg om løjerne i årets udgave af den populære turnering, som SIF Fodbold trofast har deltaget i gennem mange år. SIF havde 20 års-jubilæum i fjor, hvilket betød, at Gitte Hartung - på klubbens vegne - fik tildelt en stor pokal for fra arrangørside. Igen i år er der lagt op til en hyggelig grillaften i Camp SIF - den er på programmet fredag 2/8.

Vildbjerg Cup bruges af mange som optakt til efterårets kampe i diverse rækker - og samtidig en herlig afslutning på skolernes sommerferie.

Alle dage får Vildbjerg Cup også besøg af Technica Football på Technica Arena. Her styrer SIF Fodbolds tidligere sportschef, Jannik Riis, - måske som bekendt - løjerne. Fredag og lørdag er der arrangeret Hop & Rul legeland, gratis open-air diskotek bag Stadionhallen og lørdag aften sluttes af med et kæmpe festfyrværkeri. Fredag og lørdag tilbyder Vildbjerg Cup også gratis vask af spillertøj.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/loese-sider/vildbjerg-cup/information-om-vildbjerg-cup-2019/

Se - eller gense - nogle af indlæggene om SIF Fodbold til Vildbjerg Cup 2018 her:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/to-sif-sejre-i-a-bronzekampe-i-vildbjerg/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/to-sif-hold-i-a-semifinaler-og-et-i-b-finale/

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/ungdom/syv-sif-hold-klar-til-a-slutspil/

LÆS MERE OM VILDBJERG CUP 2019
PÅ TURNERINGENS HJEMMESIDE - LINK HERUNDER:

https://www.vildbjerg-cup.dk/

 

Luk