Menu

Syv SIF-spillere på AaB-talenthold

image
Af Carsten Frederiksen
21. november 2016 kl. 11:40
Intet mindre end syv SIF-spillere - fire fra U 12-drenge og tre fra U 13-drenge - var søndag 20/11 i aktion for et af AaB's Talenthold, da det gjaldt interne kampe mellem AaB's seks nordjyske talentskoler og den norske samarbejdsklub Vigør på AaB's Anlæg i Ø. Uttrup. Læs mere her...

De syv SIF-spillere var i aktion på talentholdet fra AaB Mariagerfjord, og det gjaldt Aksel Gregersen, Malthe Laursen og Mathias Pjengaard fra U 13-drenge samt Malthe Frederiksen, Jacob Buus, Lasse Hvilsted og Oliver Jensen fra U 12-drenge i SIF Fodbold.

AaB's Anlæg i Ø. Uttrup dannede rammen om løjerne i den forgangne weekend - lørdag var de yngste fra U 10/ U 11 i aktion, mens søndag gjaldt U 12/ U 13, og de interne kampe mellem de seks AaB Talentskoler i det nordjyske var kulminationen på et efterår med megen træning i de respektive Talentskoler.

Flere SIF-spillere - end de syv nævnte - har deltaget i AaB-træningen, men de syv kom gennem nåleøjet, og udgjorde altså halvdelen af det mandskab fra AaB Mariagerfjord, der skulle spille 8:8-kampe mod andre potentielle kommende AaB-spillere denne søndag. Med i deltagerfeltet var også AaB's norske samarbejdsklub Vigør.

Stærkt gået af en klub som SIF Fodbold og et rygklap til de frivillige ledere, der er med omkring de respektive afdelinger.
Og de syv dygtige SIF-spillere kvitterede med stærke indsatser i kampene, der fik følgende resultat:

  1. AaB Mariagerfjord - AaB Aalborg 0-2
  2. AaB Mariagerfjord - AaB Himmerland 1-1
  3. AaB Mariagerfjord - Vigør (Norge) 0-0
  4. AaB Mariagerfjord - AaB Aabybro 1-1
  5. AaB Mariagerfjord - AaB Hjørring 1-2
  6. AaB Mariagerfjord - AaB Frederikshavn 4-1


Med sportslig hilsen
Carsten Frederiksen, en af trænerne omkring U 12-drenge i SIF Fodbold.

 

Luk