To fredagskampe for U16-pigerne
Fredag d. 12 august var der sæson premiere ude mod Randers Q og sikke en dejlig aften, sikke et dejligt vejr, sikke en fantastisk flot fodbold kamp, sikke en indsats i det varme vejr, sikke træls vi ikke fik scoret, det var en helt masse sikke og nu ved i allerede at vi skuffende må nøjes med 1 point med hjem til Støvring.
Kampen sluttede 0-0, hvor SIF pigerne havde fortjent sejren og de 3 point.
Vi kunne ikke få bolden sparket i mål, vi havde dog chancerne til at sejre.
Vi sad flot på hele kampen, specielt i første halvleg var vi alt dominerende og der skulle gå hele 16 minutter før modstanderen kom sådan rigtig på vores banehalvdel.
Der var de kun to gange i første halvleg, vi spiller en meget meget flot halvleg og i dag den flotteste spillemæssige halvleg vi har spillet i meget lang tid.
Vi kører bolden flot rundt i trekanter og spiller op ned og er virkelig oven på.
Vi kommer også først i alle dueller og får fornuftigt afværget de få ting der skal losses!
Laura og Alberte må se sig reddet af målmanden på deres afslutninger i feltet i første halvleg og vi går derfor til pause uden mål.
Anden halvleg fortsætter som første, vi sidder på det igen og følelsen er at det er en kamp VI SKAL VINDE, vi kan bare ikke få bolden ind.
Laura har igen et par muligheder, hvor målmanden fod parerer og den anden sender Laura over målet, den snitter dog overliggeren på vej ud.
De sidste 15 minutter, bliver lidt rodet, lidt nervøst og Randers får flyttet spillet op på vores halvdel, de kommer til et par indlæg på dødbolde og bl.a. på hjørne, aldrig helt farlige udover den som danner klumpspil i feltet og de får en afslutning på der heldigvis rammer stolpen/overliggeren helt oppe på sammenføjningen.
Laura er udgået med en skade og der flyttes lidt rundt på pladserne.
Vi gik efter de 3 point, hvor jeg de sidste 10 min smed Ellen frem som angriber for at udnytte hendes fart og så kunne hun forhåbentlig få muligheden og score, det var også lige ved at gå præcis som Cheftrænerens taktiske finesse var tiltænkt, da Ellen får to muligheder mod slutningen, hvor hun på den ene har en friløber, men Ellen får desværre sparket den forkerte vej forbi målmanden og derfor uden om målet.
Kampen slutter derfor 0-0. Stort tillykke til de 3 nye 2009 piger med deres debut for U16 Liga 1 holdet, og som alle leverede en flot indsats de kan være bekendt og bidrag til en flot kamp med resten af holdet.
Vi skal huske, som vi altid glemmer, at vi har et hold der spiller en række op, i dag har vi kun 2 stk. 2007 piger med på holdet og altså hele 4 stk. 2009 piger, med sammen med 2008 pigerne der spiller både 1 og 2 rækker op.
Der var flotte præstationer over hele linjen i dag, det bevidner de afgivet stemmer også om, som indikerer en flot holdpræstation.
Kampens spiller blev 2 spillere med 3 stemmer hver, stort tillykke til:
Ellen Vinther-Jensen og Thilde El-Gendi Grønhøj
Fredag d. 19 august var der så hjemmekamp mod Fyrkat Q, som jo plejer at slutte på førstepladsen i rækken og dem har vi altid haft det meget svært mod, men ikke denne gang for Støvring Stadion havde fredag aften besøg af 14 tyve fra det Himmerlandske område, der fik stjålet hvad de kom efter.
I en helt perfekt sensommeraften vejr, kom Fyrkat Q pigerne, som vi til aften havde totalt i sækken, men de vinder noget så ufortjent 0-1 på et mål i slut minutterne.
Noget så ufortjent som noget kan være og det selvsagt med blå/hvide briller, men er 100% sikker på at den neutrale tilskuer i aften vil være helt enig. Men så uretfærdig kan fodbold jo være.
Vi starter kampen godt og vi får efter få minutter hjørne, hvor det berømte ‘futtog’ skal prøves af, vores modstandere har svært ved at placere sig og med Mias geniale løb og indøvet råberi gør modstandere forvirret, også i aften.
Vi har i første halvleg virkelig mulighederne til at komme foran mod Fyrkat Q.
Laura af flere omgange på friløb, pres af målmand, opsnap og skud forbi mål men desværre uden mål til følge.
Silke og Victoria har også en kæmpe mulighed hver, hvor en hurtig afslutning havde bragt os foran.
Fyrkat Q pigerne havde i første halvleg ingenting der var farligt udover et hjørnespark der bliver afvist flot i feltet.
Vi går derfor til pause med godt humør og overtaget.
Vi er også hurtigt tilbage på banen til at være klar til anden halvleg, hvor modstanderen trækker den ud. Vi har momentum og overskud. Vi har hele spillet de første 30 min i anden halvleg og har flyttet spillet op på modstanderens banehalvdel.
Det Fyrkat skaber er lange bolde og fremløb, men vi trækker dem flot off-side og ellers har Veronica styr på modstanderens lange bolde.
I anden halvleg har vi igen de største chancer, flere gode aktioner fra Silke på kanten med gode indlæg er lige ved og et af dem er så stor en chance, hvor Thilde er så tæt på at få scoret men misser afslutningen midt for mål, Alberte har ligeledes på den anden kant gode aktioner og indlæg der skaber problemer men vi får simpelthen ikke scoret.
I dag et rigtigt ØV resultat og totalt ufortjent, men når vi ikke “vil” score mål, så vinder man ingen kampe og kan ende i bundspillet.
Vi burde i skrivende stund have lagt med maksimum 6 point og ubesejret, dermed som tophold, men mangler vigtige mål for at gøre dette.
Vi må op på hesten igen og næste gang U16 spiller kampe er mandag 29 august og i denne uge 35 spiller vi hele tre kampe på en uge, altså mandag, onsdag, fredag hvorefter den første halvdel af sæsonen er slut og tabellen skal afgøre om vi spiller Liga 1 eller 2 efter ombrydningen.
Det bliver en hård og sindssyg uge. Det var en sindssyg flot kamp i aften af Støvring pigerne og der var rigtig mange flotte præstationer. Der var også debut til den nye 2007 pige Victoria der i ugens løb er kommet til fra Øster Hornum, hun var sågar at finde i startopstillingen.
Kampens spillere blev i dag fordelt på to piger med 4 stemmer hver som gik til:
Clara Kjær og Mia Pedersen, kæmpe stort tillykke til dem begge.