Menu

To sejre til U 13 Liga 2-drenge

image U 13 Liga 2-drenge slog senest Nibe Boldklub 4-1 hjemme i Støvring - her en af de fire SIF-fuldtræffere, og så måtte der jubles.
Af Carsten Frederiksen
17. august 2017 kl. 19:26
Førsteholdet hos U 13-drenge i U 13 Liga 2 er kommet godt ud af starthullerne med to sejre i efterårets to første kampe og en samlet målscore på 10-3. Det beretter U 13-træner Carsten Frederiksen mere om her...

God sæsonstart for Liga 2-holdet lørdag 12/8 på udebane mod Aars IK i regnvejr:
Det blev aldrig spændende, da vi førte 3-0 ved pausen, og kampen endte med tenniscifrene 6-2 i SIF-favør.
Vi spillede en flot kamp skabte masser af chancer, og det kunne sagtens være blevet til flere mål. Spillet var godt på alle positioner, og Aars var kun farlige, når vi lavede fejl. Stor ros til alle drengene for fint spil og god disciplin.
Målscorerne mod Aars IK: Malthe F. 2, Mads 1, Christian 1, Malthe K. 1, Oliver 1.

Onsdag aften 16/8 mødte U 13 Liga 2 så Nibe Boldklub hjemme i Støvring:
Vi vandt fortjent 4-1 over Nibe, og resultatmæssigt er det selvfølgelig godkendt. Vi spillede en skidt første halvleg, hvor der manglede fart og vilje fra start, og vi kom aldrig rigtig i gang med vores normale gode spil.
Det gode fra første halvleg var, at vi fik scoret to mål, så stillingen ved pausen var 2-1.

Efter en lille opsang i pausen blev det meget bedre i anden halvleg, og spillet begyndte at ligne vores normale spil. Vi skabte et hav af chancer med bl.a. 4-5 skud på stolpen, og andre skud som strøj lige forbi. Nibe kunne være glade for, at kampen kun endte 4-1. Vi spiller næste kamp på søndag mod Thisted FC i Støvring kl. 11.30.
Målscorene mod Nibe: Malthe Krogh 2, Christian 1, Mathias 1.

U 13 Liga 2-holdet har i begge kampe bestået af: Lasse Loell Hvilsted, Nicklas Sejer Sørensen, Olti Xhigoli, Malthe Krogh Christensen, Oliver Jensen, Mads Vestergaard, Mathias Graversen, Malthe Frederiksen, Daniel Primdahl og Christian Rolin Smed.

Med sportslig hilsen
Carsten Frederiksen, cheftræner for U 13 Liga 2-holdet

 

Luk